Det tæller
- Udgivet i Artikel
- Skrevet af Anette Dalsgaard
-
Notice: Undefined property: stdClass::$numOfComments in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/category_item.php on line 54
Vær den første til at kommentere!
I Skive Folkeblad fortæller formanden for Fur Udviklingsråd, John Brinch Bertelsen, om de nye muligheder for helårsbeboelse i sommerhuse på Fur – og om at øen for første gang i mange år oplever en lille fremgang i befolkningstallet.
John fortæller, hvordan de nye regler allerede nu mærkes i hverdagen på Fur.
"Siden 1. januar 2025 har ejere af sommerhuse på øen haft mulighed for at bo i deres sommerhus hele året – og allerede i de første måneder var der fem, der flyttede permanent til Fur," fortæller John Brinch Bertelsen til Skive Folkeblad.
Ordningen gælder kun for Fur og bygger på en særlig undtagelse i lovgivningen for småøerne, hvor kommunen kan give generel tilladelse til helårsbeboelse i sommerhuse – også for folk under 60 år og i arbejde.
"Vi mangler ganske enkelt boliger. Derfor er det her en rigtig smart løsning, fordi der pludselig er omkring 500 sommerhuse, som i princippet kan komme i spil. Hvis der bare kommer et par nye fastboende hvert år, betyder det rigtig meget for øen," siger John Brinch Bertelsen i artiklen.
I artiklen fremhæves det også, at boligmarkedet på Fur er meget aktivt. I alt blev der solgt 49 huse på Limfjordsøen sidste år.
Samtidig ser udviklingen i befolkningstallet nu ud til så småt at vende.
"Vi ser nu for første gang i flere år en lille fremgang i befolkningstallet. Det er altafgørende for, at vi kan fastholde alt det, vi har nu – dagligvarebutik, skole, børnehave, håndværkere og servicefag."
Kilde: Skive Folkeblad, 3. februar 2026.