Menu
Artikel

Artikel (4147)

Limfjordsduoen spiller på ældrecenteret

Mandag eftermiddag d. 12-september,  havde vi i Venneforeningen en dejlig eftermiddag, idet vi startede op igen, efter at have holdt sommerpause.

Vi havde så Limfjordsduoen, bestående af Åge Hansen og Mogens Nielsen, der begge spillede på harmonika, og de gjorde det fantasstisk godt.

De havde medbragt sanghæfter med en masse dejlige sange, vi kunne synge med på., så det blev en vidunderlig ønskekoncert.

Vi startede med,:"Mit barndomshjem", og sluttede med, "Slut på en dejlig dag".

Vi havde en skøn eftermiddag med fuldt hus.

Læs mere...

Besøg Fur Havn fredag eftermiddag. Der er maritim stemning for alle penge

Fredag den 16. september anløber Limfjorden Rundt Fur Havn. Det er nordens største træskibssejlads. Omkring 65 gamle træskibe kommer til Fur over middag. Om eftermiddagen kan man for alvor opleve maritim stemning. Træskibe, duft af saltvand, tovværk og tjære. Tag en rundtur på havnen. Se skibene, snak med menneskerne. Og gå ud på den flotte nye langskibsbro, der netop er taget i brug. Broen er 105 meter lang og her skal nogle af de største træskibe fortøje for første gang.

Fur Havn bliver fyldt til bristepunktet og godt 600 søfolk og sejlende går i land. Der bliver godt nok liv på havnen. Kom og oplev det hele.

Furs Forenede Foreninger tager mod de besøgende med ølvogn fra Fur Bryghus, grill og Moster Grethes Kaffebod med romkugler og nybagt kringle. Der er også boder med varer til salg. Der er opstillet et kæmpestort festtelt på havnen. Der skal de sejlende spise fra kl. 18 og et par timer frem. Derefter åbnes teltet for alle. Kig indenfor, hvis du er til fest, fadøl og fællessang.

Læs mere...

Ny forening for LAG småøerne er etableret - Den nye LAG træder i kraft den 1. januar 2023

Lørdag den 27. august var der stiftende generalforsamling for en ny LAG for småøerne.
Navnet på den nye forening blev “LAG Småøerne”.

Flemming Christensen fra Avernakø blev valgt som formand for foreningen.

Beboere på de 27 småøer og repræsentanter for virksomheder med virke på en af de 27 småøer kan blive medlemmer af den nye LAG. Indmeldelse og medlemskab er gratis.

Workshop om bosætning 8. oktober
Første workshop ifbm. udarbejdelse af en strategi for den nye LAG er allerede planlagt. Workshoppen finder sted den 8. oktober i Odense.

Ny LAG for småøerne er etableret

Lørdag den 27. august var der stiftende generalforsamling for ny LAG for småøerne gældende for årene 2022 til 2027.

27 personer deltog og 13 småøer var repræsenteret.

Det blev et kort møde, hvor der var enighed om samtlige punkter på dagsordenen. De fremmødte valgte formand, bestyrelsesmedlemmer og suppleanter og godkendte vedtægterne for den nye forening.

Navnet på den nye forening blev “LAG Småøerne”.
Medlemmer

Beboere på de 27 småøer og repræsentanter for virksomheder med virke på en af de 27 småøer kan blive medlemmer af den nye LAG.
Indmeldelse og medlemskab er gratis.

Bestyrelsen for LAG småøerne

Formand

Flemming Christensen fra Avernakø

Bestyrelsesmedlemmer

Jan Bendix, Venø
Birgitte Dahl Jeppesen, Anholt
Anne Ejersbo Kilander, Avernakø
Lisbeth Kristensen Lei, Aarø
Anne-Marie Mortensen, Fur
Lilian Petersen, Orø

Derudover er følgende medlemmer af bestyrelsen:
Repræsentant fra Regionerne: Martin Schmidt Konradsen, Region Syd
Repræsentant fra kommunerne: Anne Marie Slaikjær, Esbjerg Kommune

Suppleanter

Marie Raunkjær, Fejø (var ikke tilstede, men har afgivet fuldmagt)
Lasse Højgaard, Fur (var ikke tilstede, men har afgivet fuldmagt)



Læs mere om den nye bestyrelse og de kommende workshops og meld dig ind i foreningen på hjemmeside.

https://danske-smaaoer.dk/nyheder/ny-lag-for-smaaoeerne-er-etableret/

 

 

Læs mere...

Indvielsen af Langskibsbroen på Fur Havn - Se video

Lørdag den 10. september blev den nye Langskibsbro på Fur Havn indviet. 

Mange var mødt op på havnen, hvor det gode skib Fulton havde lagt til ved den nye Langskibsbro.

Fra skibets dæk bød formanden for havneforeningen, Kurt Kæseler velkommen til de mange, der gæstede havnen og specielt til borgmester Peder Chr. Kirkegaard, der fik æren af, at holde indvielsestalen og klippe den røde snor over. Sunget blev der også. Stefan Frøkjær-Jensen og datteren Louise sang smukt  for på et par sange.

Dagen sluttede med gratis mad og drikke til alle. Det var der også stor tilfredshed med.

KPJ


Video: https://youtu.be/wj_q3dpHYHA

 

Læs mere...

Journalist Lasse Ellegaard fortæller: Muhammed-Krisen - Se video

Vi er nu nået til den 11. video, hvor journalist Lasse Ellegaard fortæller om Mukammed-krisen og tiden der efter.

Undertegnede mødte Lasse Ellegaard på Askov Højskole i vinteren 1994-95, hvor han stod for undervisningen på højskolens journalist-kursus. Vi blev nærmeste naboer i hver sin lærerbolig og har siden bevaret kontakten.  I 2008 købte Lasse et fritidshus på Tråen Trap i Nørre Debel på Fur, og vi blev igen naboer nogle måneder hvert år. Mange fælles middage er det blevet til, hvor Lasse ofte har fortalt om sine mange oplevelser som journalist.

Det gav ideen til at lave en video om hans vej til journalistikken og hans liv som journalist. Optagelserne blev lavet i perioden august 2019 - januar 2020.  Det er der kommet 13 videoer ud af, der sammenlagt varer ca. 5 timer og 20 minutter. Afsnittene vil i den kommende tid blive bragt på FurNyt.

God fornøjelse

Se video:
https://youtu.be/SNZuQhEQvX4

 

Læs mere...

Gratis hjerteredderkursus - 30 minutters introkursus i genoplivning

Vil du lære, hvordan du skal handle, hvis du er vidne til et hjertestop?

Så tilmeld dig dette introduktionskursus, som kun varer 30 minutter

Kurset afholdes i Fur Væksthus, Madsbadvej 15, 7884 Fur
20. september - 11. oktober - 17. oktober - 19. oktober Kl. 19.00

Hvert år får 5000 danskere uventet hjertestop uden for hospital. Hvis ingen træder til med genoplivning overlever kun 6%. Når et vidne træder til med genoplivning overlever 17%. Det er med andre ord helt afgørende at kunne yde genoplivning!

Efter et introkursus i genoplivning vil du vide, hvordan du:
•    Skaber sikkerhed med henblik på at mindske konsekvenserne i en ulykkessituation med hjertestop
•    Undersøger en bevidstløs person
•    Ringer 1-1-2
•    Giver hjertemassage og kunstigt åndedræt 30 tryk og 2 pust
•    Bruger en hjertestarter (AED)

Tilmelding: For tilmelding skal du sende en mail med til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Tilmelding sker efter først til mølle. Der er 15 pladser pr. gang. Læs desuden mere om

Hjerteredderkursus – 30 minutters intro i genoplivning på www.hjerteredder.dk.

Hilsen Brian Sørensen Bugge og Ute Wagner

 

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed