Menu
Artikel

Artikel (4411)

Fur Rundt 2010 – del 1 - Forberedelser og opstart

Den 42. udgave af Fur Rundt Marchen blev en af de varme og solrige af slagsen.
Dagen før marchen blev teltet rejst og borde og stole sat op. FFF – Furs Forenede Foreninger -  med Olly Ekstrand i spidsen stod for arrangementet. På dagen smøres rundstykker og klokken 8.00 blev marchen sat i gang af museumsleder John Bertelsen.

http://www.youtube.com/watch?v=3cjJ8FYUCss
Fur Rundt 2010 - del 1 - forberedelserne og starten

 {youtube}3cjJ8FYUCss{/youtube}

 

 

 

06.10.2010

Læs mere...

Roslev Hjerk-Harre Skole – mulighedernes sted

Efter at Fursund Skole, som følge af den nye skolestruktur i Skive Kommune mistede overbygningen, har alle eleverne fra Fur valgt at tage til Roslev Skole og tage 7-9 klasse der. Furnyt har derfor besøgt skolen og fået en snak med dens leder, Stefan Frøkjær-Jensen, der bor på Fur

Læs mere...

Højskoledagen i Fur Forsamlingshus

For andet år i træk var der højskoledag på Fur og i år kunne arrangørerne fra Fur Menighedsråd, Fur Forsamlingshus og Fur Sogneforening en uge før melde alt udsolgt. Dette års tema var ”Mål, midler og metoder i medierne”.  Til at belyse dette, havde arrangørerne truffet aftale med fem personer, der personligt har kendt hinanden gennem mange år, nemlig journalisterne Lasse Ellegaard, Lasse Jensen, Osama Al-Habahbeh, Ulla Terkelsen og fotografen Carsten Ingemann.

Det kom der en spændende dag ud af, hvor der blev sat fokus på medieverdenen, hvor udviklingen er gået fra ”massemedier” til en ”masse medier” som Lasse Jensen udtrykte det. Der blev også sat fokus på forskellen mellem de arabiske medier og de vestlige.

Lasse Ellegaard gav et oplæg om dagens tema, og lavede en grundig introduktion til de øvrige foredragsholdere, som han har kendt gennem mange år.
Osama Al- Habahbeh, der har arbejdet mange år som journalist i Danmark var kritisk over for danske medier, som han mente ofte var mikrofonholdere for yderligtgående synspunkter. Han mente, at medierne burde vedkende sig deres ansvar i at skabe et godt samfund og styrke demokratiet.  Han mente heller ikke, at medierne viste den sande virkelighed, når de ikke skildrede krigens fulde gru eksempelvis i Afghanistan, ligesom at medierne overdrev terrortruslen i Danmark, som det havde været tilfældet i dækningen af sagen med den etbenede bombemand fra Jørgensens Hotel i København. Det betød, at alle mørklødede mænd som han selv, blev sat under mistanke.

Sidste år bestod frokosten af medbragt mad, med det resultat, at halvdelen tog hjem og spise. I år var der fælles frokost, hvilket fungerede til alles tilfredshed.

Over middag tog Ulla Terkelsen fat. Hun var, som hun sagde, yderst velinformeret om Fur, idet hun havde begyndt dagen med et besøg i Fur Frisørsalon.  I øvrigt var det første gang, at hun besøgte Fur, men forhåbentligt ikke sidste. I over en time fortalte hun om sine mange oplevelser som korrespondent og om, hvordan man skiller det professionelle arbejde som reporter og sine egne følelser for de skæbner og tragedier, som man møder gennem sit arbejde. Med hensyn til medierne omtale af terrortrusler, var hun uenig med den foregåede taler. Hun mente, at det var vigtigt at medierne mobiliserede folk, så de kunne tage sig i agt for mulig terror.

Efter kaffe og ”Grundtvigs-desserten” viste Carsten Ingemann billede fra sine mange rejser rundt til verdens brændpunkter. Mange af hans billeder er taget i de øjeblikke, hvor en begivenhed er slut og en ny begynder.

Til slut stillede alle fem foredragsholdere op i et panel, som besvarede spørgsmål fra salen. Spørgelysten var stor, og det blev næsten spisetid, inden sangen ”Skuld gammel venskab” markerede højskoledagens afslutning.

Et par timer senere mødtes foredragsholderne hjemme hos en af arrangørerne. De fleste af foredragsholderne er nemlig medlemmer af ”medisterakadamiet”, så det var meget om at gøre, at en medisterpølse af forhåbentlig høj kvalitet blev skaffet. Det gav sved på panden hos værten, men det lykkedes at finde en slagter på fastlandet, der ville lægge hovedet på blokken og levere en medister af ”julekvalitet”.  Heldigvis beholdt slagteren sit hoved.  Pølsen blev vel modtaget. En enkelt gæst gik endog så langt som til at sige, at det var den bedste medisterpølse, hun nogensinde havde smagt.

29.09.2010
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

En del af billederne er venligst udlånt af Jonas Straarup Christensen, der er journaliststuderende.  Han deltog sammen med tre andre studerende fra Journalisthøjskole i Højskoledagen.

Læs mere...

Spirit of sailing

Angelika Kapplusch fra Fur har sendt redaktionen en række dejlige billeder fra sejladsen ”Limfjorden Rundt”. Angelika skriver om sine indtryk, da skibene gik nord om Fur: 

Det er det jeg kalder "Spirit of sailing":  når træskibene ved ”Limfjorden Rundt”  i september måned nærmer sig Fur i storm og blæst oser det af energi , spænding og eventyr og ikke desto mindst af kammeratskab.

hilsen Angelika Kapplusch / Fur

26.09.2010

Læs mere...

Støt Fur Børnehus

Den 1.oktober åbner Fur Børnehus. I den forbindelse er der lavet en lille brochure, som er blevet delt rundt på Fur og som nu kan læses på FurNyt. Skulle der være yderligere spørgsmål, der ønskes besvaret, så er man velkomne til at ringe til:
Tanja Herbst 26 73 20 85 eller leder af børnehuset Hanne Hansen på 41 41 12 32

Se Brochure - ved at klikke på overskriften til artiklen

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed
Notice: Undefined offset: 1 in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/pagination.php on line 18

Notice: Undefined offset: 2 in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/pagination.php on line 34

Notice: Undefined offset: 3 in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/pagination.php on line 34

Notice: Undefined offset: 1 in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/pagination.php on line 18

Notice: Undefined offset: 2 in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/pagination.php on line 34

Notice: Undefined offset: 3 in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/pagination.php on line 34