Menu
Artikel

Artikel (4659)

Omlægning af Emmelstenvej og nedlæggelse af Bette Jensesvej er i høring frem til 3. januar 2026 

  • Udgivet i Artikel
  • Skrevet af

  • Notice: Undefined property: stdClass::$numOfComments in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/category_item.php on line 54
    Vær den første til at kommentere!

Skive Kommune har tidligere haft sagen vedrørende omlægning af Emmelstenvej og nedlæggelse af Bette Jensesvej i høring, men høringen blev dengang ikke offentliggjort korrekt. Derfor går høringen nu om. FurNyt har fundet dette såkaldte høringsbrev inde på Skive Kommunes hjemmeside. Det er udsendt til nogle lodsejere. Nogle vil måske spørge, om den fornyede høring dermed er offentliggjort korrekt. Det tager FurNyt ikke stilling til. Nedenfor gengiver vi høringsbrevet. Der er høringsfrist frem til 3. januar 2026. 

Høringsbrev - Fornyet Høring - omlægning af private fællesveje på Fur 

Der har desværre været tekniske udfordringer med tidligere høring, hvorfor høringsprocessen nu skal gå om. Alle tidligere høringssvar er gemt, I er meget velkommen til at indsende jeres høringssvar igen, hvis der er ønskes at sikre at jeres stemme kommer med i behandlingen.

Skive Kommunes Teknisk forvaltning har modtaget en ansøgning fra Imerys Industrial Minerals Denmark A/S (Imerys) om nedlæggelse og omlægning af veje på Fur. Ansøgningen omfatter nedlæggelse af en del af Emmelstenvej og Bette Jenses Vej samt etablering af nye vejstrækninger.

Du modtager dette brev fordi du har en ejendom eller en tinglyst vejret til de berørte veje.

Ansøgningen beskriver, at Imerys har ansøgt Region Midtjylland om tilladelse til indvinding af moler i et ca. 14,9 ha stort område mellem Emmelstenvej og Bette Jenses Vej på Fur. En del af projektet forudsætter, at der kan opnås tilladelse til nedlæggelse af en del af Emmelstenvej samt etablering af en ny strækning af Emmelstenvej. En anden del af projektet forudsætter, at der kan opnås tilladelse til nedlæggelse af en del af Bette Jenses Vej. Som følge heraf etableres dels en trampesti, dels en ny forbindelsesvej mellem to strækninger af Råkildevej.

De berørte vejstrækninger omfatter matriklerne 144d, Fur Præstegård, Fur og 144a, Fur Præstegård, Fur. 

Den fulde ansøgning kan læses i det vedhæftede bilag.

Påtænkt beslutning om nedlæggelse

Forvaltningen er umiddelbart indstillet på i medfør af privatvejslovens 12, stk. 1, jf. §§ 72-78, at godkende den ønskede nedlæggelse af de privatefællesveje, således at trafikken i stedet skal bruge de nye vejstrækninger,  som beskrevet i ansøgningen.

Som vilkår for at godkende nedlæggelsen kræves, at der indgås aftale med ejerne af de berørte matrikler om, at de nye veje kan bruges af den trafik, der hidtil har brugt de nedlagte vejstrækninger, og at de ejere, der hidtil har haft vejret til de nedlagte veje, i stedet får vejret til de nye veje.

Begrundelse

Det er Forvaltningens vurdering, at de gener, der er forbundet med de nuværende veje, kan begrunde, at vejene nedlægges og omlægges som ønsket, hvis der indgås de nødvendige aftaler med ejerne af de berørte matrikler. Det vurderes, at det nye vejanlæg vil være i en stand, der svarer til de veje, der ønskes nedlagt, og at en omvej set i forhold til den strækning, som hovedparten af trafikken skal køre for at nå målet, ikke bør føre til, at vejene ikke nedlægges.

Bemærkninger m.v.

Indsigelser eller ændringsforslag til den påtænkte nedlæggelse af vejene bedes fremsendt senest den 3.januar 2026. Herefter vil der blive taget stilling til, om den endelige godkendelse af den ønskede nedlæggelse kanmeddeles.

Spørgsmåltil dette brev 

kan rettes til Tobias Kjeldgaard på mail: 

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

eller telefon: 40605560.

Lovgrundlag

Reglerne om nedlæggelse af private fællesveje på landet findes i privatvejsloven (lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse 1050 af 17/09/2024).

Efter privatvejslovens § 12, stk. 1, må privatefællesveje, der er taget i brug, ikke nedlægges uden kommunalbestyrelsens godkendelse, lovens §§ 72-78.

Kommunalbestyrelsen skal efter lovens § 72, stk. 1, tage stilling til, om en privat fællesvej skal nedlægges, hvis en grundejer med den fornødne interesse anmoder kommunen om det. Vejen skal efter lovens § 72, stk. 2, helt eller delvis opretholdes som privat fællesvej, hvis vejen efter matrikelkortet er eneste adgangsvej til en ejendom eller nogen af dens lodder, og der ikke samtidig etableres anden vejadgang, eller hvis vejen i øvrigt er af vigtighed for en ejendom med vejret til vejen.

Kommunalbestyrelsen skal efter lovens § 73, stk. 1 og 2, offentliggøre en påtænkt beslutning om nedlæggelse af en privat fællesvej og samtidig meddele den påtænkte beslutning til ejerne af ejendomme, der grænser til vejen, ejerne af ejendomme, hvis adkomst eller rettigheder til vejen er tinglyst, og ejere af andre ejendomme, som må antages at have vejret til vejen med en frist på mindst 8 uger til at fremkomme med indsigelser og ændringsforslag. Meddelelserne skal indeholde oplysning om indholdet af § 72, stk. 2, og § 75. Derudover skal meddelelserne, når det ikke er kommunen, der har rejst spørgsmålet om nedlæggelse, indeholde oplysning om indholdet af § 76.Det fremgår af § 75, at hvis kommunalbestyrelsen afviser en indsigelse fra en grundejer med vejret om, at vejen skal opretholdes i medfør af § 72, stk. 2, kan grundejeren kræve, at kommunen indbringer spørgsmålet om vejens opretholdelse for taksationsmyndighederne. Grundejeren skal fremsætte kravet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Efter privatvejslovens § 76, stk. 1, kan kommunen, når den ikke selv har rejst spørgsmålet om vejens nedlæggelse, fordele udgifterne ved sagens behandling, herunder udgifterne til notering i matriklen og berigtigelse af tingbogen, mellem de grundejere, der har interesse i nedlæggelsen. Når kommunen ikke har rejst spørgsmålet om nedlæggelse, og sagen indbringes for taksationsmyndighederne, skal taksationsmyndighederne efter § 76, stk. 2, fordele de udgifter ved taksationsforretningerne, som kommunen normalt skal afholde. Udgifterne kan både pålægges de grundejere, der har interesse i sagen, og kommunen.

Med venlig hilsen

Tobias Kjeldgaard

Vejmyndighed

Viby, 

den 7. marts 2024 

ANSØGNING OM NEDLÆGGELSE OG ETABLERING AF VEJE PÅ FUR 

Nærværende ansøgning er indsendt på vegne af Imerys Industrial Minerals Denmark A/S (i det følgende benævnt Imerys).Imerys har ansøgt Region Midtjylland om tilladelse til indvinding af moler i et ca. 14,9 ha stort område mellem Emmelstenvej og Bette Jenses Vej på Fur.En del af projektet forudsætter, at der kan opnås tilladelse til nedlæggelse af en del af Emmelstenvej samt etablering af en ny strækning af Emmelstenvej. En anden del af projektet forudsætter, at der kan opnås tilladelse til nedlæggelse af en del af Bette Jenses Vej.Som følge heraf etableres dels en trampesti, dels en ny forbindelsesvej mellem to strækninger af Råkildevej.De ansøgte ændringer fremgår af figur 1 og uddybes i det følgende. Projektområdets lokalisering på Fur fremgår af figur 2. 

Etablering af nye veje sker i forbindelse med projektstart, dvs., når der er opnået endelig tilladelse fra regionen til molerindvinding, forventeligt ultimo 2024 - Nedlæggelse og afblænding af veje sker i umiddelbar forlængelse heraf. 

Figur 1. Oversigt over ansøgt nedlægning af eksisterende og etablering af nye vejstrækninger på Fur. Rød polygon er projektområdet og eksisterende molergrav mod syd. Gule skraveringer er beskyttede overdrev. Cirkler er fortidsmindebeskyttelseslinjer. 

Automatisk genereret beskrivelse 

Figur 2. Projektområdets lokalisering. 

NEDLÆGGELSE AF VEJSTRÆKNINGER 

EMMELSTENVEJ (NORD) 

En del af Emmelstenvej går tværs gennem projektområdet. Denne strækning på ca. 425 meter inden for den nordlige del af projektområdet skal nedlægges permanent, da moleret ligger lige under vejen. Vejen er oprindeligt etableret af molerindustrien til af transportere moler til de to fabrikker på øen. Udover Imerys har Skamol A/S brugsret til vejen jf. vedlagte servitut. Skamol A/S er indforstået med nedlæggelsen.I den østlige ende viser skiltning, at vejen er privat, og at al indkørsel er forbudt, se figur 3. Nedlægningen berører ikke adgangsmulighederne ad Emmelstenvej til Emmelstenhus og sommerhusområdet mod nord, 

se figur 4. 

Figur 3. Skiltning ved indkørsel til Emmelstenvej fra Bette Jenses Vej umiddelbart øst for projektområdet.

Projektområde 

Figur 4. Skiltning med ”Buskørsel frarådes” ved adgang til nordlig del af Emmelstenvej ved projektområdets vestlige afgrænsning, som er markeret med rød streg på billedet. 

BETTE JENSES VEJ 

En strækning på ca. 215 meter af Bette Jenses Vej i projektområdets østlige del ønskes nedlagt permanent, da moleret ligger lige under vejen. Strækningen afgrænses af to fortidsmindebeskyttelseslinjer.Figur 4 viser skiltning ved adgang fra øst ad den strækning, som ønskes nedlagt. Beboerne på Bette Jenses Vej 6A og 9 har overfor Imerys udtrykt glæde ved at få strækningen nedlagt.Imerys ønsker at gøre det muligt for beboere i Debel fortsat at kunne spadsere op til Bette Jenses Hyw. Arealet mellem projektområdet og det beskyttede overdrev mod øst vil derfor kunne anvendes som trampesti, hvorved der bliver adgang til fods langs den nedlagte strækning af Bette Jenses Vej (se blå streg på figur 1). Når molergraven i denne del af projektområdet åbnes, vil der blive etableret et hegn omkring graven, og trampestien vil ligge uden for dette hegn. 

Figur 5. Skiltning ”Lastbil forbudt” og ”Gælder også busser” på Bette Jenses Vej ved østlig ende af den del, som ønskes nedlagt. 

EMMELSTENVEJ (SYD) 

På baggrund af dialog med beboerne på Emmelstenvej 2 og Råkildevej 2 foreslås strækningen af Emmelstenvej mellem de to strækninger af Råkildevej afblændet ved den nordlige, grusbelagte del af Råkildevej (se figur 6), således at der kun vil være adgang for køretøjer fra den sydlige, asfalterede del af Råkildevej og kun for beboerne og andre med ærinde på Emmelstenvej 2. Afblændingen vil bestå af store sten eller lignende og være åben for cyklisters og gåendes passage. 

Figur 6. Afspærring af Emmelstenvej ved den nordlige gren af Råkildevej. Afspærring med store sten eller lignende sikrer passage for cykler og gående. 

Figur 7. Indkørsel til Emmelstenvej fra Råkildevej (skiltet med Østersgade angiver ikke vejens navn). Der foreslås skiltet med ”blind vej” og eventuelt 

indkørsel forbudt for andre end køretøjer med ærinde på Emmelstenvej 2. 

ANLÆG AF NYE VEJSTRÆKNINGER 

FORBINDELSE MELLEM BETTE JENSES VEJ OG EMMELSTENVEJ (NY DEL AF EMMELSTENVEJ) 

Som erstatning for den del af Emmelstenvej, der nedlægges, etableres en ny grusvej tværs gennem projektområdet. Placeringen af denne nye vejstrækning er nøje foretaget på baggrund af en geofysisk tTEM kortlægning, som viser, at der ikke findes moler på netop denne strækning. Derudover undgås det at etablere vejen inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, således at der ikke kræves dispensation fra denne. Tracéet ligger derfor fast, se figur 1.Vejen etableres med en bredde på 4 meter tilsvarende den del af Emmelstenvej, der nedlægges. Opbygning sker ved afrømning af muld, som planeres ud på arealet omkring tracéet, hvorefter vejen opbygges med 20 cm stabilgrus. Dette svarer til opbygningen af den strækning, som nedlægges og også til opbygningen af Bette Jenses Vej.

Der vil være molergrave både nord og syd for den nye vej. Gravene vil med tiden blive dybe og afgrænset af en skrænt mod vejen. Afstanden mellem gravene og vejen vil være mindst 10 meter. Langs den del af gravene, der vender mod vejen, vil der blive placeret en mindre vold af afrømmet muld. Gravene vil endvidere blive indhegnet med trådhegn påført skilte for hver ca. 25 meter, der advarer om fare / ingen adgang

Den nye vej skal kunne benyttes af alle. Lodsejer (matr. nr. 144d, Fur Præstegaard, Fur) er indforstået med etablering af den nye vej. 

MINDRE SKARPT SVING RÅKILDEVEJ/EMMELSTENVEJ 

For at gøre molertransporten lettere ønskes det at etablere et blødt sving mellem Råkildevej og Emmelstenvej som markeret på figur 1. Svinget etableres med en vejbredde på 4 meter, og opbygning sker ved afrømning af muld, som planeres nord for svinget, hvorefter vejen opbygges med 20 cm stabilgrus.

Lodsejer (matr. nr. 29p, Fur Præstegaard, Fur) er Skamol A/S, som er indforstået med, at svinget gøres mindre skarpt. Beboerne på Råkildevej 2 er ligeledes indforstået med, at svinget flyttes mod nord i forhold til ejendommen. 

 

 

Læs mere...

Engle på Fur

Så daled en hærskare af engle ned på Fur med løftet om en fredelig og dejlig tid i en mørk december. Søde sager, god mad og dejligt samvær venter os.

En gave fra de otteogtyve fastboende kunstnere på øen, som på denne måde bidrager til at hygge og sørge for , at den gode stemning er hos os.

Engle er Guds sendebud, og vi hører mest om, at de bringer gode nyheder til os mennesker. Engle er udødelige – engle bringer os op til Gud – engle dukker op ud af det blå. Et link til de højere magter.

Alt dette ligger som fundamentet for den inspiration, som vores kunstnere på Fur har brugt i deres kreative proces, frem til netop deres engel.

Nogle er bare glade med det budskab, som de skal bringe os om Jesusbarnets komme. Andre er meget smukke, nogle er bare dejlige, og nogle er meget farverige, og nogle er ”nøgne”, hvide, kun med reflekser på.

Og se det var en ekstra finesse: refleks-strimler er indarbejdet i skabelsen af englene, så de kan ses i mørket, når billygterne rammer dem.

De tredive engle er på Fur fra d. 30.11. til d. 28.12.25.

Venlig hilsen

Troels Madsen

Fm. Furkunst.dk

Læs mere...

Fur Ø-forening vil gerne sige stor tak for en fin dag ved 50 års jubilæet d. 21.11.2025 

Vi havde en skøn dag hele eftermiddagen og aften! Dagen startede ud med underholdning for børn og voksne. Vi havde besøg af tryllekunstneren Fup og Fidus. Han viste et rigtig fint show med hjælp fra modige børn, der både skulle hjælpe med dyrene og lavede tryllerier. Til aften fik vi en dejlig middag med mad fra Fur bryghus og Charlottes kødgryder. Tak for dejlig mad! I løbet af aften spillede Anders Kappel Øvre og trio en masse skøn irisk musik, hvor folk også kom op af stolene. Der blev både danset og sunget med.  

Der skal lyde en stor tak til alle deltagerne, de skønne damer der havde bagt kage til festlighederne og stor tak til Skive Kommunes Helhedsplan og Aktivitetspulje, som har støttet økonomisk til denne dag. 

Konkurrence tid: Fur Ø-forening ønsker at logo, hvilket vi havde en konkurrence med på dagen. Der er kommet mange gode bud! Vi synes, at resten af øens beboere også skal have muligheden for at komme med deres bud på et logo. Tidsfristen er indtil nytår. Vinderen vil blive offentliggjort på generalforsamlingen i 2026. Præmien er et gavekort på 1000 kr. til et valgfrit sted på Fur. Send jeres bud på en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller aflever den til Karen Ladefoged.  

Dbh Fur Ø-forenings bestyrelse 

Læs mere...

Broderiudstilling i Fur Kirke - Dejlig er den himmel blå - Det er broderigruppen der udstiller i kirken fra søndag 30. november 2025

Grundtvigs smukke salme ”Dejlig er den himmel blå” har været udgangspunkt for 29 kvinders broderi hen over de sidste 3 måneder.

Ud fra salmen har vi broderet vores fælles tolkning af Juleevangeliet.

Vi har haft nogle dogmeregler at forholde os til.

• På hvert broderistykke broderes en ting/et element fra ”Dejlig er den himmel blå” fx et får eller en hyrde.

• Du må ikke brodere en baggrund.

• Du behøver ikke brodere et helt får, du må fx godt brodere et stort hoved af fåret. Det kunne også være ansigtet af Josef du valgte.

• Du kan også brodere teksten fra Dejlig er den himmel blå. Fx et vers, eller bare en linje.

• Alle mulige farver og alle mulige sting er tilladt. Men kun brodergarn, ikke tilføjelse af stof og andre garner.

• Du må bruge små perler og pailletter.

Vi har hver især budt ind med det, vi synes ville være fint at få med på et fællesbillede. Og det er endt med en hel stjernehimmel, engle, Jesusbarnet, Maria og Josef, De vise Mænd, fredsduer, kameler, får, en mus og uddrag af teksten til Dejlig er den himmel blå.

Det har været et projekt, hvor alle, der havde lyst, kunne være med. Eneste krav var, at man kunne sætte tråd i en nål og stikke op og ned i et stykke stof. Der har været udfordringer både for nybegyndere og meget øvede.

Vi har mødtes nogle gange undervejs, hvor vi har udvekslet teknikker, finesser, broderisting ja fif og erfaringer af enhver slags, udover fif og erfaringer har vi byttet brodergarn og perler.

Læs mere...

Fur fastholder Danmarksrekord i valgdeltagelse

Fur er kendt for sin imponerende valgdeltagelse og har fortsat Danmarksrekorden. Øen, som er en del af Skive Kommune, har 644 stemmeberettigede borgere tilknyttet Fur Medborger- og Forsamlingshus.

Ved dagens kommunalvalg og regionsrådsvalg var valgdeltagelsen:

Stemmeprocent: 84,6%
Antal afgivne stemmer: 540
Fur fastholder sikkert også førstepladsen ved dette valg



Se resultaterne for Skive Kommune her:

https://www.dr.dk/nyheder/politik/kommunalvalg/resultater/skive

Læs mere...

Fur Udviklingsråd inviterede til vælgermøde onsdag aften den 12. november på Fur Museum

Fur Udviklingsråd inviterede til vælgermøde onsdag aften den 12. november på Fur Museum, hvor John Berthelsen bød velkommen. Hele 150 af øens 740 indbyggere var mødt op – en imponerende opbakning! 

 

Aftenens moderator var forfatter og journalist Joan Laurberg, som styrede slagets gang med fast hånd og sørgede for, at tidsplanen blev overholdt. 

De fire kandidater, der alle bor på Fur og stiller op til byrådet i Skive, er ; 

  • Betina Bugge (Danmarksdemokraterne) 
  • Gorm Wæhrens (Skive Listen) 
  • Jørgen Christiansen (Venstre) 
  • Sune Foldager (Enhedslisten) 

Hver kandidat fik seks minutter til at præsentere sig selv og deres mærkesager. Der var især fokus på naturen og verdensarven, da Furs Knudeklinter er tæt på at blive en del af UNESCO’s verdensarvsliste. Det førte til spørgsmål om, hvad det vil betyde for øen, og hvilke forpligtelser det vil medføre for kommunen. 

 

Der blev også talt om, hvorvidt øen er klar til at tage imod 30 % flere gæster, hvis turismen stiger. Infrastruktur og færgedrift var naturligvis også på dagsordenen – det er jo øens livsnerve. 

Andre emner, der blev drøftet, var behovet for seniorboliger og flere boligtyper, samt hvordan man kan bevare den sidste rest af moleret på Fur. Kvaliteten af drikkevandet blev også nævnt – heldigvis er den god. 

 

En ung mor blandt publikum efterlyste flere aktiviteter for unge mennesker, mens en anden spurgte, hvad kandidaterne vil gøre for at fastholde de nuværende beboere. "Der bliver talt meget om tilflyttere og bosætning, men hvad med os, der allerede bor her?" lød spørgsmålet. 

Der blev også spurgt ind til aktuelle fredninger på øen, og friskolen, børnehuset og færgedriften blev fremhævet som vigtige for lokalsamfundet. 

 

Hvis du vil vide mere, kan du læse de fire kandidaters svar på fem skarpe spørgsmål på furnyt.dk. 

 

Med venlig hilsen 
 
Anette Dalsgaard 
Arrangement Medarbejder 

Læs mere...

Foredrag på Fur Museum: Kunstig intelligens – fra IT til samfund 

Tirsdag den 18. november kan du høre professorerne Kasper Green Larsen og Andreas Roepstorff fortælle om, hvordan kunstig intelligens på rekordtid  er gået fra at være sci-fi til at blive en integreret del af vores hverdag. En højest nyttig teknologi der forventes at kunne effektivisere store dele af vores samfund og liv. Men hvor fører det hen, og hvordan virker den? 

Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet, der har fået støtte fra Carlsberg Fonden til at afholde en serie af offentlige foredrag. Museum Salling, Fur Museum, Fur Museums Støtteforening og arbejdsgruppen Fur Foredrag indgår i det samarbejde, der gør det muligt at vise foredraget på Fur. 
Du får mulighed for at komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Engagerede forelæsere holder foredrag om alle grene af naturvidenskaben, og du kan komme med. Niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger. Du kan stille spørgsmål til foredragsholderen og efterfølgende læse svarene på nettet på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..  Foredragene bliver IKKE offentlig tilgængelig på nettet efterfølgende. Det er altså kun tirsdag den 18. november, at du kan høre foredraget om kunstig intelligens. 

Der er gratis adgang til Fur Museums nye velkomstbygning med storskærm og lyd i topkvalitet. Dørene åbnes 18.45.  

Tak til Poul og Kirsten Høgh, der tager sig af stoleopstilling og teknik. Foredraget begynder kl. 19.00 og varer til kl. ca. 21.00 med 20 minutters pause undervejs. Der kan købes drikkevarer med MobilPay til rimelige priser. 
Alle er velkomne. 

Med venlig hilsen på vegne af Fur Foredrag  

John Brinch Bertelsen  

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/category.php on line 191