Menu

Fur Færgekro og Cafe På Herrens Mark sættes til salg

  • Skrevet af 
Fur Færgekro og Cafe På Herrens Mark sættes til salg

Efter 10 gode og vildt spændene sæsoner, sættes de 2 populære spisesteder på Fur til salg. 

Vi købte samme dag 1. april i 2017 og vi har udlevet vores drømmer om det gode arbejdsliv på Fur og om at drive spisested på Fur, siger Kromand Torben Rasmussen og fortsætter: Det har været en vild og spændene rejse, nu er tiden kommet til at andre kan udleve deres drømme. 

Cafeejer Jørgen Christiansen supplerer:  

Set i lyset af at Fur nu er blevet UNESCO, er der gode muligheder for at de 2 steder kan vokse meget, men der skal nye kræfter til, min dåbsattest er blevet lidt gul i kanten. 

Det er 2 meget forskellige virksomheder der nu kommer til salg, og med udsigten til op mod 25 % flere gæster på Fur, så er der mange muligheder for et super godt liv og en god forretning. 

Vi tænker at flere spisesteder på Fur kan gå fra at være sæson åben til stort set helårs åben, vi tænker så at der skal nye kræfter og ideer til. 

Kroen kører rigtigt godt, men der kan holdes mange flere fester og så er der et stort marked for Kroophold og ”Mad Ud Af Huset” som vi slet ikke har dyrket siger Kromutter Mette Rasmussen. 

Hos Cafe På Herrens Mark er der muligheder for at holde åbnet meget mere end vi har gjort de sidste par år, siger Lisbeth B. Christensen, Jørgen fortsætter, vi er ikke kommet til Fur for at tjene mange penge, men for at leve det gode liv med 5 mdr. fri om vinteren, vi har heller ikke aftensåbent forår og efterår, så er man friske kan både omsætning og indtjening let hæves. 

Torben og Mette købte for år tilbage en privat beboelse på Fur, vi elsker livet på Fur, så her skal vi selvfølgelig fortsat bo og leve, siger kro parret  

Lisbeth og Jørgen vil også gerne blive på Fur, vi har kigget rundt de sidste par år, men det rigtige hus er ikke lige kommet til salg, siger Lisbeth og fortsætter, naturen - vandet og vores netværk er så godt og det vil vi helst ikke undvære. 

Det gode liv leves på Fur, både arbejdet og fritid, så når man lige har vænnes sig til naturen og udsigten så er det et fint sted at bo, siger Jørgen med et smil og glimt i øjet. 

At sætte til salg nu er ikke kun rettidig omhu, det er også helt efter planen, som fra starten har være at drive de 2 steder i 10 år og begge par er enige: vi fortsætter selvfølgelig ufortrødent den helt almenlige drift frem til et salg, og vi vil nyde vores steder og hverdag lige til det sidste. 

Alle spørgsmål om køb af en af de 2 populære spisesteder på Fur henvises til: 

Erhvervschef Bo K. Jørgensen - EDC erhverv Poul Erik Bech Viborg tlf.: 58587710 

Til toppen