Menu

Oplev Fur – bustur sammen med Breum Turist - En dag fyldt med historie, smag og lokal historie

Oplev Fur – bustur sammen med Breum Turist - En dag fyldt med historie, smag og lokal historie

Tag med på en unik bustur til smukke Fur sammen med Breum Turist, hvor vi dykker ned i øens fascinerende historie og nyder lokale specialiteter.


Vores guide på turen er Villy Svinth, tidligere overfartsleder og nu passioneret biavler. Villy har en helt særlig forbindelse til færgeriet på Fur, da han stod i spidsen for byggeriet af Sleipner-færgen, som i år kan fejre sit 30-års jubilæum. Undervejs vil Villy dele sine oplevelser fra sin tid som overfartsleder og fortælle om livet på Fur i 1970’erne.

Vi besøger Villys bigård, hvor han giver os et spændende indblik i biernes verden og honningproduktionen. Derefter går turen videre til Jonas Vange og Langstedgård Cider, hvor vi får en rundvisning i deres produktion og smager på deres cider.

Dagen afsluttes hos Fru Jensen, hvor vi nyder kaffe, te og friskbagte boller – selvfølgelig med mulighed for at smage Villys friske honning. Fru Jensen forhandler både honningen og Langstedgård Cider, så der er mulighed for at tage lidt af Fur med hjem.

Praktisk information

Dato: Onsdag den 14. oktober
Opsamling:
Kl. 13.00 fra Breum ved garagen
Kl. 13.45 fra Fur Havn
Pris: 285 kr. pr. deltager, alt inkl.
Online tilmelding her 
Foto: Joan Th. Laurberg
Senest ændretMandag, 24 august 2026 16:28
Til toppen