Fur Rundt - Hjælperfest 2026 - Hyggeligt aften for frivillige og tilflyttere
- Skrevet af Webmaster
Traditionen tro inviterer Furs Forenede Foreninger til hjælperfest som TAK for den store frivillige indsats, der blev ydet i forbindelse med Fur Rundt og/eller Træskibssejladsen. Uden de mange flittige frivillige hænder, kunne det ikke lade sig gøre at løfte disse to store arrangementer på Fur.
Vanen tro vil FFF også gerne invitere øens ny-tilflyttere med til arrangementet, så alle der har fået adresse på Fur inden for de sidste to år er også meget velkomne. En god mulighed for at møde en bred gruppe af øens beboere?
Denne gang bliver festen holdt lørdag d. 24. januar 2026 kl. 18 i Fur Forsamlingshus til god mad og hyggeligt samvær. I år er det Fur Bådelaug, der står for at arrangere og Fur Bryghus står for levering af god lokalbrygget øl.
Tilmelding til formanden for FFF Janne Søndergaard på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest d. 14. januar. Der er 100 pladser til arrangementet, som besættes efter først-til-mølle-princippet.
Vi ønsker jer en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår
De bedste hilsner
Bestyrelsen
Furs Forenede Foreninger
Som består af: FurKunst, Fur Museums Støtteforening, Fur Tennisklub, Fur Ø-forening og Fur Bådelaug
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/item.php on line 191
Til toppen