Foredrag på Fur Museum: Kunstig intelligens – fra IT til samfund
- Skrevet af John Brinch Bertelsen
Tirsdag den 18. november kan du høre professorerne Kasper Green Larsen og Andreas Roepstorff fortælle om, hvordan kunstig intelligens på rekordtid er gået fra at være sci-fi til at blive en integreret del af vores hverdag. En højest nyttig teknologi der forventes at kunne effektivisere store dele af vores samfund og liv. Men hvor fører det hen, og hvordan virker den?
Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet, der har fået støtte fra Carlsberg Fonden til at afholde en serie af offentlige foredrag. Museum Salling, Fur Museum, Fur Museums Støtteforening og arbejdsgruppen Fur Foredrag indgår i det samarbejde, der gør det muligt at vise foredraget på Fur.
Du får mulighed for at komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Engagerede forelæsere holder foredrag om alle grene af naturvidenskaben, og du kan komme med. Niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger. Du kan stille spørgsmål til foredragsholderen og efterfølgende læse svarene på nettet på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Foredragene bliver IKKE offentlig tilgængelig på nettet efterfølgende. Det er altså kun tirsdag den 18. november, at du kan høre foredraget om kunstig intelligens.
Der er gratis adgang til Fur Museums nye velkomstbygning med storskærm og lyd i topkvalitet. Dørene åbnes 18.45.
Tak til Poul og Kirsten Høgh, der tager sig af stoleopstilling og teknik. Foredraget begynder kl. 19.00 og varer til kl. ca. 21.00 med 20 minutters pause undervejs. Der kan købes drikkevarer med MobilPay til rimelige priser.
Alle er velkomne.
Med venlig hilsen på vegne af Fur Foredrag
John Brinch Bertelsen
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/item.php on line 191
Til toppen