Menu

En tilflytter historie

  • Skrevet af 

På ”Æ Skovvej” ligger et smukt gammelt stråtækt hus. Her bor Joan og Per Rylev. Fur-Nyt har talt med Per og fået historien om, hvordan det gik til, at de valgte at leve deres ”3. alder” på Fur

På ”Æ Skovvej” ligger et smukt gammelt stråtækt hus. Her bor Joan og Per Rylev. Fur-Nyt har talt med Per og fået historien om, hvordan det gik til, at de valgte at leve deres ”3. alder” på Fur.

Image 

Per og Joan boede i Hadsten. Han var ansat som vicekommisær ved Århus Politi, hvor områderne ”tvang i psykiatrien” og alt indenfor ligsynsloven hørte under hans område. Joan var ansat som skolesekretær. Efterhånden som pensionsalderen nærmede sig, meldte spørgsmålet sig, hvor de skulle tilbringe deres tredje alder. Ofte snakkede de om, at det ”3. liv” godt måtte være noget helt andet, end det de hidtil havde levet. En dag så de en annonce for et hus i avisen. Det lå på Limfjords øen Fur. De havde aldrig været på Fur, men havde hørt meget godt om øen gennem venner i Hadsten Kunstforening. Så en dag gik turen til Fur. Huset blev betragtet udefra. Begge var enige om, ”at her var aldeles dejligt”, som Per udtrykker det. En kop kaffe og et stykke kringle blev indtaget på kroen, mens de kunne sidde og nyde synet af færgen, der sejlede frem og tilbage. Derefter tog de hjem til Hadsten. 

Så gik der tre uger. ”Hvad var vi i grunden på Fur for?”, spurgte Joan en dag. Derefter blev der ringet til øens ejendomsmægler, Poul Olsen, og truffet aftale om at se huset. Andet besøg på øens overbeviste dem om, at det var her, de skulle bo og så blev der handlet.

Image 

Per og Joan i den 3000 m2 store have. Også Joan er faldet godt til og nyder naturen og stilheden på Fur. Engang imellem kan bylivet godt trækker, men ”så køre jeg til Århus og besøger mine veninder der”, fortæller Joan 

”Vi er blevet utroligt godt modtaget. Venlighed og hjælpsomhed over hele linjen”, siger Per og fortsætter: ”Det, der overraskede mig mest, er den nære kontakt med andre mennesker. Man kommer hinanden meget mere ved på sådan et lille sted. - Efter en tid opdagede jeg, at der var en dejlig roklub. Også her blev vi godt modtaget. Her kan man få en sludder med folk, som man ellers ikke ville have mødt”, siger Per. At komme til fest i forsamlingshuset var også en oplevelse, som gjorde indtryk. ”Alle snakker med alle – der er ingen forskel på høj og lav”, siger Per og tænder piben. Gennem årene har Pers store interesse været musik og kunst. Så der gik ikke længe, inden han ”blev slæbt” ind i ”Fur Waders”, som er øens husorkester. Bestyrelsesarbejde for Skive Kunstmuseum er det også blevet til, men det har han dog opgivet igen. Per og Joans to børn har nemlig begge valgt at slå sig ned på New Zealand, så når de besøger dem strækker sig oftest over flere måneder ad gangen og det kan ikke forenes med et bestyrelsesarbejde.

Image 

”Hvad er det bedste ved Fur”, bliver Per spurgt.

”Stilheden”, svarer Per. ”Her er en pragtfuld ro”.  Begge dele kan opleves i husets have.

Med flytningen til Fur kom der nemlig et nyt element ind i Per og Joans liv. Til huset hører en grund på 4000 m2, ”som vi har gået og hygget os med”, som Per udtrykker det. Denne ”hygge” har ført til, at der i dag findes en meget stor og spændende have til huset. Så arbejdet med haven og de mange bøger han gerne vil have læst samt tid til at øve sig på klarinetten, gør at der er masser at tage sig til i den 3. alder på Limfjords øen Fur. Der til komme en lille tjans som rundviser på Fur Bryghus, som øens nystartede bryggeri hedder.

Image

2006-08-20
kp

Til toppen