Menu

Fur Bryghus fejrer 20-års jubilæum med Hr. Weise og kæmpe festival med kendte kopi bands

Fur Bryghus fejrer 20-års jubilæum med Hr. Weise og kæmpe festival med kendte kopi bands

Det er lagt op til en uge med spændende arrangementer, når Fur Bryghus fejrer sit 20-års jubilæum i slutningen af september. Programmet byder både på foredrag med Hr. Weyse fra TV2 serien ”Badehotellet”, eksklusive jubilæumsrundvisninger, jubilæumsfest og et comeback til bryghusets populære ”søndagsbuffet”.

 

I år er det 20 år siden, Fur Bryghus åbnede som et af de første mikrobryggerier i Danmark. Bryghusets stifter Mogens Fog var tit og ofte på forretningsrejse i bl.a. Tyskland, hvorfra inspirationen også kom. Beliggenheden på det naturskønne Fur – og en respektfuld og passioneret tilgang til ølbrygning – har gjort produkterne fra Fur Bryghus kendt og anerkendt i hele Danmark. 

 

- det er der al mulig grund til at fejre, og det gør vi i slutningen af september, hvor vi håber at se nogle af alle de tusindvis af glade gæster og venner af huset, Fur Bryghus har fået gennem årene, siger Adm. direktør Thomas Hald Blouner, Fur Bryghus A/S.

 

Jubilæums ugen starter med Søndagsbuffet

Hele jubilæumsugen starter søndag den 22. september, med et comeback til en klassiker på Fur Bryghus: Den traditionelle Søndagsbuffet.

 

- vi serverer 16 skønne frokostretter af både kolde og varme retter samt desserter, og prisen bliver næsten som for 20 år siden, fortæller Eventchef Danni Boysen.

 

Badehotellet rykker ind på bryghuset

Festlighederne starter torsdag den 26. september kl. 21.00, hvor Jens Jacob Tychsen, også̊

kendt som Hr. Weyse fra TV2 serien ”Badehotellet”. Vi kender ham som den flamboyante og dameglade Hr. Weyse fra Andersens Lille Badehotel, og dette har medført, at der med tiden er blevet plads til en charme og en storladenhed, der passer som fod i hose til al det, som kendetegner en rigtig entertainer. 

 

- Jens Jacob Tychsen han opleves i et top underholdende og musikalsk one-man dinnershow med alt, hvad der hører sig til inden for musik, sange, komik, tryl... og en snert Hr. Weyse, lover Eventchef Danni Boysen. 

 

Det er i øvrigt muligt at tilkøbe spisning inden showet, hvis man har lyst til det.

 

Rundvisning med historien om Fur Bryghus

Fredag den 27. september kl. 18.00, bliver der mulighed for at få et helt unikt indblik i Fur Bryghus. 

 

- denne aften bliver der mulighed for at deltage i en rundvisning på bryghuset, hvor vi også kommer omkring historien fra tankerne om et bryghus og til nu, hvor der er gået 20 år, fortæller Thomas Hald Blouner.

 

Efterfølgende serveres der i Restaurant Bryghuset blandt andet øl-cocktail, tre retters jubilæumsmenu med en tilhørende øl-menu til 675 kroner.

 

Sussi i spidsen for jubilæumsfest for 450 heldige

Lørdag den 28. september fra kl. 14.30 får 450 heldige personer mulighed for at deltage i den store 20-års jubilæumsfest i koncertsalen på Fur Bryghus.

 

- det bliver en hel dag med hele fire bands på scenen. Sussi & Drengene kommer og sætter gang i festen, der også byder på Thomas Helmig Jam, Johnny Madsen Jam samt det forrygende Kim Larsen og Gasolin kopiband Peter & De Andre Kopier. Det bliver en hel dag med sange, man kan synge med på, fortæller Danni Boysen.

 

Billetterne koster 650 kroner, og inkluderer fri Fur øl og sodavand hele dagen fra kl. 14.00-00.00. I baren kan man også købe cocktails, vin og spiritus, ligesom der kan købes den populære Fur Burger, samt vil der være opstillet en pølsevogn. 

 

- det bliver en lang dag, og derfor åbner vi restauranten, der fra 17.30 serverer BBQ marineret grillkølle med lækkert tilbehør, og med mulighed for at nyde Gammeldags æblekage med hvid chokolade ganache til dessert, fortæller Danni Boysen.

 

Han opfordrer til, at man får bestilt billetter til arrangementerne i en fart. Det sker på www.furbryghus.dk, hvor man også kan læse meget mere om de enkelte arrangementer samt finde priser mv. 

Yderligere informationer:

Adm. direktør Thomas Hald Blouner, tlf. 40 48 55 99

Eventchef Danni Boysen, tlf. 23 49 21 98

 

Fotos:

Pressefotos


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/item.php on line 191
Til toppen