Menu

HUSH fejrer 20 års jubilæum med koncert på Fur Bryghus 

  • Skrevet af 
HUSH fejrer 20 års jubilæum med koncert på Fur Bryghus 

 

Sidste år annoncerede Hush en ’A Lifetime’ Jubilæumstour´i anledning af deres 20 års jubilæum.  Efterspørgslen for de ni april-koncerter i landets største koncertsale var overvældende.

 

Det er derfor med stor glæde, at sanger Dorthe Gerlach og guitarist Michael Hartmann nu kan løfte sløret for hele 28 unplugged-koncerter i efteråret 2024 – heraf en på Fur Bryghus, fredag den 1. november kl. 21.00 med mulighed for tilkøb af spisning inden koncerten. 

 

- Vi indspillede det meste af debut’en hjemme i soveværelset, simpelthen fordi vi ikke ku’ få en pladekontrakt i starten. Dét der var et benspænd endte faktisk med at blive nøglen til den lyd albummet har. En lyd som er meget 1:1 og supernærværende. Derfor giver det også SÅ meget mening at tage albummets sange med ud på de små spillesteder. Sådan fortæller Michael Hartmann om ’A Lifetime’ og Dorthe Gerlach supplerer:

 

- Jeg kalder det for sjov vores anti-arena-tour. Det er også for at lyse på, at de små spillesteder og foreninger kan noget helt særligt når det handler om at opleve musik. De har været med os hele vejen, det var dér vi spillede vores første koncerter og vi har elsket at komme tilbage gennem alle årene. Som tourtitlen antyder, ”From One Lifetime To Another”, har Hush ikke stået stille de sidste 20 år, og selvom koncerterne tager udgangspunkt i debutalbummet, lover duoen også at der bliver smagsprøver på helt nye sange.

 

Billetsalget til koncerten på Fur Bryghus, fredag den 1. november 2024, starter torsdag den 21. marts på www.furbryghus.dk

 

Foto:

Pressefoto

 

Til toppen