Menu

Ny aftale skal sikre, at flere får adgang til FUR

Ny aftale skal sikre, at flere får adgang til FUR

Fur Bryghus har netop indgået en strategisk samarbejdsaftale med Drinx og Kjær og Sommerfeldt, som sikrer, at øl fra Fur kommer ud til endnu flere danske ontrade-kunder.

Blæsten går frisk over Limfjordens vande! Og nu kommer øl fra FUR Bryghus til at blæse udover Drinx’ og Kjær og Sommerfeldts ontrade-kunder i hele landet. Drinx og Kjær og Sommerfeldt har allerede indgået strategiske aftaler med en række bryghuse på Sjælland – nu kommer der også jysk repræsentation i porteføljen!

FUR er en vigtig del af fritvalgs-strategien

– Vi ønsker at komme endnu mere ind på ontrade-markedet og blive mere synlige der. Derfor indgår vi nu et samarbejde med Drinx og Kjær og Sommerfeldt. Det kræver en stor indsats at være på ontrade, og de kræfter og ressourcer har Drinx og Kjær og Sommerfeldt, fortæller direktør Per Kristensen.

Hos Drinx og Kjær og Sommerfeldt er øl og vand et strategisk fokusområde – med et mål om at erobre markedsandele for øl og vand ved bl.a. at give deres kunder frit valg. Det vil sige, at man som kunde selv kan sammensætte et udvalg af unikke øl- og vandprodukter og give gæsterne adgang til eksempelvis FUR-øl side om side med øl fra de store, etablerede bryggerier og øl fra andre danske og udenlandske mikrobryggerier. Der er intet fastlåst sortiment og intet, der dikterer hvilke produkter, der skal på hanerne.

Samler kørslerne
Det strategiske samarbejde, som indgås her, har også til sigte at øge muligheden for at reducere CO2-udledningen. Dette kan ske i kraft af, at Drinx er totalleverandør til barer, restauranter m.fl., og at alt øl, spiritus, barudstyr mv, der bestilles hos Drinx eller Kjær og Sommerfeldt, køres samlet ud fra Drinx’ lagre til kunder over hele landet.

– Vi arbejder med bæredygtighed hele tiden og tager løbende skridt i den rigtige retning, så på den måde passer det også godt ind i vores strategi at samarbejde med Drinx og Kjær og Sommerfeldt, som jo går meget op i bæredygtighed, fortæller Per Kristensen.

Om øl fra FUR
På Limfjordsøen Fur er grundvandet helt unikt til ølbrygning, da det på en årelang rejse er filtreret gennem øens lag af moler og vulkansk aske. Vandet og andre gode råvarer koblet med et veludstyret bryggeri og ikke mindst en dygtig og passioneret brygmester giver øllet fra Fur sin særlige karakter og høje kvalitet. Det er dog ikke kun det, der indgår i brygningen, der gør FUR-øl unikke: Flaskeetiketterne er prydet med billeder af forsteninger af insekter og botanik, som er fundet i øens ca. 55 millioner år gamle moleraflejringer.



Om Kjær og Sommerfeldt og Drinx
Kjær & Sommerfeldt er Danmarks største vingrossist og Kongelig Hofleverandør. Virksomheden blev stiftet i 1875 og er en af landets mest betydningsfulde vinleverandører til hoteller, restaurationer og erhvervslivet. Drinx er Danmarks største grossist og totalleverandør til den danske oplevelsesindustri. Drinx blev etableret i 2015 og har hovedsæde oglager i Frederikshavn og på Sjælland. Kjær og Sommerfeldt og Drinx indgik i 2016 en partnerskabsaftale om fælles indkøb og distribution af øl og vand.
 
Yderligere information: Kontakt direktør Per Kristensen på tlf. 96153820 // Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.



BILLEDTEKST: (Renæssance øl fra FUR)
Forsiden viser fossiler af vingesnegle fundet i moleret på Fur. Disse snegle har inspireret matematikeren Fibonacci til hans berømte talrække, der er grundlaget for “Det gyldne Snit” i renæssancens kunst.

Fotos:
Pressefotos


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/item.php on line 191
Til toppen