Fur Bryghus lancerer smagen af forår og sommer: Fur Mandarin
- Skrevet af Fur Bryghus
![Fur Bryghus lancerer smagen af forår og sommer: Fur Mandarin](/media/k2/items/cache/8152c9a99374ffe03756825c03b90209_M.jpg)
Det er ikke mere end få uger siden, Fur Bryghus lancerede den nye Fur Forårssnaps. Nu følger bryggeriet op med at sende en ny øl på markedet: Fur Mandarin.
Fur Mandarin er en ufiltreret single hop øl. En undergæret Lager med 5,4% alkohol.
- Vi ønsker her at præsentere de rene humlenoter, der findes i hver enkelt humletype. Mandarinhumlen fra Tyskland giver en fin smag af mandarin, citrus og blomster. En lækker og frisk forårs- og sommer-øl, der passer godt til forårets og sommerens lidt mere lette retter, fortæller Forretningsfører Per Kristensen.
Fur Mandarin er på vej ud i butikkerne nu. Du kan allerede nu finde den i webshoppen på www.furbryghus.dk
Yderligere informationer:
Forretningsfører Per Kristensen, tlf. 2174 2504
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/item.php on line 191
Til toppen