Foredrag på Det Gamle Bageri
- Skrevet af Anette Dalsgaard
Foredrag på Fur Museum og efterfølgende spisning på
Det Gamle Bageri - begrænset antal billetter
FRA KØJESÆK TIL BISPEKÅBE
Fredag den 3. februar kl. 17
Foredrag med tidligere biskop Henning Toft Bro
En spændende fortælling om vejen fra fiskersøn til biskop over Aalborg stift.
Henning Toft Bro fortæller om sit spændende liv som biskop, sognepræst, fisker, sangskriver og musiker i bandet Danmarks formentlig ældste boyband, Tørfisk. Selv om det er mange år siden, at han forlod gruppen, har han stadig gode minder derfra.
Faktisk har han aldrig haft en karriereplan om at blive biskop. Til gengæld har han altid haft en plan i baglommen om, at han ville flytte hjem til det vestjyske, når der bliver sat punktum for arbejdslivet.
Glæd jer til en glad aften.
Foredraget er på Fur Museum fredag 3. februar kl. 17.00 og med mulighed for aftensmad kl. 18.45 ”Skipperlabskovs ad libitum” på Det Gamle Bageri.
Foredrag inkl. skipperlabskovs ad libitum og 1 fadøl/ 1 glas vin: 275 kr.
Køb billet: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/jogc5y0h3p
Kun foredraget: 100 kr.
Køb billet: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/i5ppwukla7
Her foregår det:
Foredraget: Fur Museum, Nederby 28, 7884 Fur
Aftensmad: Det Gamle Bageri, Anders Sørensens Vej 7, 7884 Fur
Arrangører: Skive Bibliotek og Fur Museum
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/item.php on line 191
Til toppen