Menu

Jorden og livet – 3.800 millioner års spejling - Livestream foredrag tirsdag den 27. septermber 2022 på Fur Museum

Jorden og livet – 3.800 millioner års spejling - Livestream foredrag tirsdag den 27. septermber 2022 på Fur Museum

Geolog Minik Rosing fortæller:

Den jord vi lever på i dag, er markant anderledes end den der blev dannet for 4.500 millioner år siden. Gennem tiden har Jorden og livet både spejlet og påvirket hinanden. Nu er vi mennesker i gang med at ændre Jorden i en ny og hidtil uset retning.

Foredraget bliver livestreamet fra Aarhus Universitet, der har fået støtte fra Carlsberg Fonden til at afholde en serie af offentlige foredrag. Museum Salling, Fur Museum og arbejdsgruppen Fur Foredrag indgår i det samarbejde, der gør det muligt at vise foredraget på Fur.

Du får mulighed for at komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Engagerede forelæsere holder foredrag om alle grene af naturvidenskaben, og du kan komme med. Niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger. Du kan stille spørgsmål til foredragsholderen og efterfølgende læse svarene på nettet på ofn.aau.dk.  Foredragene bliver IKKE offentlig tilgængelig på nettet efterfølgende. Det er altså kun tirsdag den 27. september, at du kan få mere viden om jorden og livet.
Der er gratis adgang til Fur Museums nye velkomstbygning med storskærm og lyd i topkvalitet. John Brinch Bertelsen åbner dørene kl. 18.40, og Kirsten Høgh tager sig af teknikken. Foredraget begynder kl. 19.00 og varer til kl. ca. 21.00 med 20 minutters pause undervejs. Der kan købes drikkevarer til rimelige priser

Færgen til Fur er gratis.

Der kommer flere foredrag i løbet af efteråret:
4. oktober: Kvantefysikken – atomernes vilde verden.
25. oktober: Søvn og immunforsvaret.
1. november: Vores urolige klode.
15. november: Fagre nye genetiske verden.
22. november: Datalogien i din lomme.

Søger du mere information, så kontakt:
Museumsinspektør John Brinch Bertelsen, Fur Museum.
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf. 99 15 69 33.

Senest ændretSøndag, 25 september 2022 13:48
Til toppen