Menu

Malermester skrev sang om Fur

  • Skrevet af 

Forleden kom der en mail til redaktionen. Den var fra Jesper Sidenius Døssing og den lød:
”Min far, Malermester Arne Døssing (1918 - 1985), skrev en gang en sang om Fur. Hvis det har interesse kan jeg nok finde teksten og sende den.”

Forleden kom der en mail til redaktionen. Den var fra Jesper Sidenius Døssing og den lød:

”Min far, Malermester Arne Døssing (1918 - 1985), skrev en gang en sang om Fur. Hvis det har interesse kan jeg nok finde teksten og sende den.”

Det havde naturligvis redaktionens interesse og nogle dage senere kom en ny mail, hvor sangen var vedhæftet som fil. 

I mailen fortæller Jesper Døssing om baggrunden for sangen: 

”Efter krigen begyndte mine forældre sammen med et vennepar, at tage til Fur med telt. Ofte overnattede de tæt ved Gammelgård på stranden. Ret hurtigt besluttede de at købe et stykke jord faktisk lige over Svenskehulen. Poul Hold, som var min fars ven, købte dog lidt senere et træhus tæt ved Gammelgård og fik derfor aldrig opført et hus på Emmelstensvej. 
Oppe på Emmelstensvej 10 byggede min far (Arne Døssing) det første hus. Der var hverken vand eller strøm indlagt men det var hyggeligt.

Senere i firserne købte min far et stykke jord bag grunden, da myndighederne i mange år havde påstået at huset lå mindre en de tilladte 100m fra vandkanten.
Huset skulle "flyttes" hvilket var umuligt men min bror Bjarne Døssing som er arkitekt, tegnede et nyt hus og vi opførte det selv kun med lidt hjælp til udgravning og taget som skulle være af strå. Huset måtte ikke være større en det eksisterende og det skulle sænkes i en udgravning for ligesom at skåne naturen.

Efter at min mor til sidst måtte sælge det, da hun ikke magtede at vedligeholde det, blev det pludselig kraftigt udvidet og det er slet ikke det hus mere som jeg husker.

Jeg vedhæfter lige et ældre foto af sommerhuset fra et turistblad, som det så ud før min mor solgte det.


FurNyt.dk har i juli 2011 modtaget nogle kommentarer til ovenstående og bringer det her:

Kommentar:
Malermester skrev sang om Fur 

For nogen tid siden skrev I en artikel om en malermester, der skrev en sang om Fur. I bragte også et originalaftryk af sangen.

Som supplement til oplysningerne kan jeg oplyse, at sangen i 1967 blev skrevet til indflytterfest i Sigurd Høgfeldts sommerhus i Engelst Syd. Sigurd Høgfeldt - også kaldet Filler - var murermester i Kjellerup. Sangen blev siden mere udbredt, da den blev brugt ved generalforsamlinger i Ulsted sommerhusgrundejerforening. Poul Hold, som omtales i artiklen, havde sommerhus i Ulsted.

Disse oplysninger har jeg fra Åge Døssing, søn af Arne Døssing, og han har dem fra sin mor. Åge Døssing er i øvrigt gift med en datter af Poul Hold

Med venlig hilsen
Flemming Larsen
Færkerhedevej 22, Fur

Senest ændretTirsdag, 19 juli 2011 08:56
Til toppen