Menu

Sommeraktiviteter på Fur Museum i uge 29 - oplevelser for hele familien

Sommeraktiviteter på Fur Museum i uge 29 - oplevelser for hele familien

Museet på Fur kan give dig en heldagsoplevelse med masser af aktiviteter og spændende udstillinger. Der er noget for både børn og voksne.

I museumshaven er der demonstration af gamle gøremål og håndværk tirsdage, onsdage og torsdage i uge 29, 30 og 31. Der er noget, man kan købe. Og der er noget, man kan prøve.

Tag frokostkurv, madpakke og drikkevarer med. Der er borde og bænke i haven.

Det sker på Fur Museum i uge 29:

19/07 tirsdag kl. 11-16: Biavl, bødning, børstenbinding, detektorjagt, gammeldags lege, kartning og spinding, knobbinding, mikroskopi, sløjd, smedning og traktortræf.

20/07 onsdag kl. 11-16: Biavl, bødning, børstenbinding, detektorjagt, filtning, gammeldags lege, kartning og spinding, knobbinding, mikroskopi, rebslagning, pileflet, sløjd, smedning, strikning, traktortræf og trædrejning.

21/07 torsdag kl. 11-16: Biavl, bødning, børstenbinding, detektorjagt, gammeldags lege, kartning og spinding, knobbinding, mikroskopi, rebslagning, sløjd, smedning, traktortræf og trædrejning.

Mandag til fredag kan du hver dag snakke med geologen i museets udstilling fra kl. 11 til 13.

Og alle hverdage er der vulkanudbrud kl. 13.

Lørdag den 23. og søndag den 24. juli kan du kl. 11 og kl. 13 deltage i en tidsrejse for børn og voksne på bondegården Det Lille Land. Et par værter vil tage dig med tilbage i tid, så du kommer til at arbejde i marken, i stalden, i værkstedet, i køkkenet eller med storvasken. Læs mere og reservér plads på tidsrejsen her: https://www.furmuseum.dk/kalender/tidsrejsen/


Fur Museum, Nederby 28, 7884 Fur. Tlf. 99 15 69 38

Åbningstider: Fra kl. 10.00 til 17.00 alle dage i juli.

Senest ændretTirsdag, 19 juli 2022 10:35
Til toppen