Ny LAG-pulje til "Kyst og havn" har frist 21. juni 2022
- Skrevet af Webmaster
Kyst og havn
Med en pulje på 700.000 kr. sætter LAG Småøernes bestyrelse nu fokus på aktiviteter, der tager udgangspunkt på og omkring småøernes havne og ved kysterne.
Det handler om turisme, erhvervsfiskeri, lystfiskeri, havneaktiviteter, vandsport, fødevarevirksomheder, vandreruter, opholdsfaciliteter, havneplaner osv.
Med dette tema lægger vi desuden vægt på, at projekterne tager udgangspunkt i et samarbejde mellem flere aktører og styrker erhvervsudviklingen på øerne.
Ansøgningsfristen er 21. juni 2022.
Vi fordeler med kyst- og havnepuljen de sidste midler fra vores LAG-indsats fra 2014 til 2022. Vi har også mulighed for at henvise en eller flere ansøgninger til den nationale FLAG-ordning.
Støtte til turisme, fiskeri, fritidsliv og sejlsport Vi forestiller os, at vi med denne pulje kan støtte 2-4 projekter, som kan vise vejen for havne- og kystprojekter på småøerne.
Med kyst- og havnepuljen kan vi bl.a. støtte:
· Nye faciliteter til fritidsliv og turisme på havnene
· Virksomheder og oplevelser på havnene
· Faciliteter til fiskerierhvervet og udvikling af erhvervet
· Virksomheder med tilknytning til fiskeri, sejlsport m.m.
· Campingpladser og andre overnatningsmuligheder ved kysten
· Sejlsport og andre fritidsaktiviteter på vandet eller langs kysten
· Lystfiskeri
· Etablering af vandreruter langs kysten
· Udviklingsplaner for havne og havneområder og andre kystnære områder.
Man kan finde inspiration til temaet Kyst og havn via disse links:
1. Vores store havnerapport Ø-HAVNEN: http://lag-smaaoerne.blogspot.com/2021/10/havnerapport.html
2. Inspirationskataloget Fiskerihavnen i forvandling: http://lag-smaaoerne.blogspot.com/2022/02/fiskerihavnen.html
3. Analyse af fiskerierhvervet på småøerne: http://lag-smaaoerne.blogspot.com/2022/02/fiskerihavnenfisk.html
4. Video om "fiskeri, turisme og iværksætteri" på Omø Havn: http://lag-smaaoerne.blogspot.com/2021/12/omohavn.html
Som nævnt forbeholder LAG Småøernes bestyrelse sig ret til at henvise en eller flere ansøgninger til FLAG-ordningen, hvor ansøgningerne først bliver behandlet i september 2022. ·
Link til ansøgningsskema og LAG-vejledning: www.livogland.dk/lokale-aktionsgrupper/nye-programperiode-2014-2020/info-projektansoegere-tilskudsmodtagere
Hvis du vil have hjælp til at lave forretningsplan og ansøgning til et projekt på Fur, så hjælper Fur Udviklingsråd gerne. Kontakt John Brinch Bertelsen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller 97 59 35 76.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/item.php on line 191
Til toppen