Menu

En udmønstring med Skoleskibet George Stage

En udmønstring med Skoleskibet George Stage

Læs endnu et rejsebrev fra én af Furs unge mennesker, som har søgt om tilskud til et praktikophold i udlandet i forbindelse med uddannelse.
Husk alle unge som har boet eller bor på Fur kan søge om tilskud fra Fur Uddannelseslegat til bl.a. et ophold i udlandet i forbindelse med deres uddannelse.

Læs nærmere på www.furnyt.dk

Skrevet af: Annika Knudsen

 

Dette er mit rejsebrev, og min fortælling, fra et uddannelses togt med skoleskibet Georg Stage. Jeg Hedder Annika Linde Knudsen, er 21 år gammel og er født og opvokset på fur, og jeg var så heldig i sommers at modtage Fur uddannelseslegat, da jeg fik nyheden om, at jeg var kommet med Georg Stage. Jeg har altid elsket at sejle, og har gjort det i efterhånden mange år, så da jeg kom til at skulle videreuddanne mig efter gymnasiet, var der ingen tvivl om, at jeg skulle ud at sejle.

På skoleskibene Danmark og Georg Stage, får man den maritime grunduddannelse til ´ubefaren skibsassistent´ som er en god base, for videre uddannelse inden for den maritime verden. Det foregår således at man er ude og sejle et lille halvt år, hvor man kommer rundt og ser verden fra søsiden, samtidigt med at man får den boglige og praktiske uddannelse. Man kan også vælge at tage denne uddannelse på en søfartsskole, hvor den tager samme tidsrum, nemlig 20 uger, men jeg tænkte dog at det virkede en hel del mere spændende at tage den på skoleskib.



Vi påmønstrede d 13 Juli, på søværnets kaserne på Amager, hvor skibet har sin base når den ikke er ude og sejle. Vi blev dog ramt af corona blot 2 dage efter at være mødt ind, og blev alle sendt hjem i isolation i en uge. Da vi vendte tilbage til skibet var det samme dag, afsted ud i verden, planen over hvor vi skulle hen blev ændret mange gange undervejs, da man på et sejlskib skal tage højde for vind og vejr, men vores tur kom til at hedde, København - Tallin (Estland) - København (WorldPride uge) - Svendborg - Nordheimsund/Rosendal (Norge) - Den Helder (Holland) - Stockholm (Sverige) - og derefter tilbage til København og have de sidste 2 mdr på skole, og med kurser som bl.a. røgdykkerkursus, indtil vi afmønstrede d. 26. November.


Hvilken oplevelse det har været, at lærer at fungere og leve sammen med 62 andre unge mennesker, og sammen rejse rundt i verdenen og tage denne uddannelse.
Ombord var der som sagt 63 elever i alt, hvoraf vi er inddelt i 3 skifter, (som det hedder, da det er de hold der udgør vagtskifterne ombord), og her i er man også delt op i to små grupper af 10, som hedder bakker. Ens identitet ombord, var et nummer, jeg fik tildelt nummer 21, hvilket gjorde at jeg blev Baks-formand, det vil sige at jeg havde ansvaret og skulle holde overblikket over min bakke på 10 personer, det var noget af en opgave, især i starten hvor man ikke kendte de personer, men til sidst var man som en lille familie.



Dagligdagen var tætpakket, og træthed opstod hurtigt, da man arbejdede på dæk både nat og dag, samtidigt med at man havde undervisning fra 9-17 hver dagen, som der skulle forberedes til osv. men man kom hurtigt ind i en rutine hvor man fik det til at fungere.

Ombord havde vi fag såsom: Søsikkerhed, Navigation, Motorlære, Arbejdssikkerhed, Skibsteknik, Søvejsregler, Håndværksmæssig Uddannelse, Brandbekæmpelse, Fartøjs Tjeneste, Maritimt Engelsk, samt en masse kurser, alt dette er med til at bygge rammerne for den maritime uddannelse ombord. Alle disse fag er også med til at skabe en forståelse for hvordan et skib kan fungere og blive ved med det.
 


Vi var så heldige at få lov til at deltage i World Priden, som i år blev afholdt i København. og ikke nok med det så havde vi også fået æren af, faktisk at være en central rolle i meget af det der skulle afholdes i ugens løb. Vores overstyrmand Helle, fra Sejlmager Hansens Efterfølger, havde dekoreret os smukt med sejl i regnbuens farver, som vækkede en vis opmærksomhed, men som også var en ordentligt velkomst til, politikere, konferencer, fester selskaber, og mange af de andre, som vi blev vært for, under ugens gang til Worldpriden.

 



Bade faciliteterne ombord var noget for sig, der var 4 ‘badelands brusere’ til deling mellem 63 elever. Så det hed bad hver 3. dag, og kun 3 tryk på knappen, så i alt havde man omkring 90 sekunders vand at klare alting på, det skulle man også lige tilvendes, men det kom også hurtigt. Når vi så var i havnene, var det næsten altid tilladt at tage lidt længere bade, eller at gå i land og finde bademuligheder. Ofte drog det meste af skibet afsted og fandt et badeland, så man rigtig kunne blive skyllet igennem.


Når vi kom til de forskellige lande og byer, var vi hurtige til at komme ud og opleve stederne. Det gik med vandreture, museumsbesøg, skibsbesøg ombord på andre skibe, og bare ud og gå og se hvad de forskellige byer har at byde på. Hvert sted var forskelligt, og man kan jo ikke sige at Hollands flade landskab ligefrem ligner Norges store bjerge hvor man lige kan ane at der ligger sne oppe på toppen, så frygteligt meget.
Ombord fandt man også hurtigt ud af hvor meget man kan trænge til at være alene, for ombord på de meget få kvadratmeter vi boede på, var man aldrig alene. Det skulle da kun lige være hvis man fik klemt sig ind bag ved havregrynene i For-Lasten, blandt alle tør varerne, ellers var man altid omringet af mennesker.

Netop derfor fandt vi alle hurtigt ud af, hvor vigtigt det er, når man så kommer i havn, at bare tage sin bog, og sine høretelefoner, og gå ud alene og få noget ro, og hvis man så var heldig, kunne der gå et par timer, uden at man så en anden i uniform.

 




Sove situationen var også speciel, vi sov side om side, hofte mod hofte, i hængekøjer. Det var noget specielt i starten, og mange var meget skeptiske, både omkring hængekøjen, men også omkring at ligge så tæt, for når en hostede i den ene ende, skabte det en dominoeffekt af gyngende elever i køjer, helt over til den, som ligger i den anden ende af rækken. Men det var nu hyggeligt, og også med til at gøre at folk blev tættere meget hurtigt.



Når vi nu var 63 elever der ikke havde meget mere end 2 par bukser og 3 trøjer (foruden alt skiundertøj, overtøj og olietøj osv.) var det nødvendigt at vaske tøj en gang imellem, skulle man da tro. Men vi vaskede tøj 3 gange om bord, fordelt på de 4,5 måneder. Og her hed det altså ikke vaskemaskine og tørretumbler, nej man skulle vente på at vejret var godt, og så var det alle mand på dæk, i olietøjet, frem med en masse baljer, hvor tøjet så skulle trampes igennem 3 baljer med saltvand, og derefter 2 med ferskvand, hvor det vrides imellem alle balje besøg, det var også noget der gav sved på panden. og derefter var det oppe og hænge på nogle lange tov, som hedder tøj-joller, og så så skibet ellers sådan her ud det næste døgn.



Det blev nemlig spændt op mellem masterne, og så var det ellers bare at vente, på at der om halvandet døgn, var tørt tøj igen.



Det er uden tvivl noget af en speciel levevis man går ind til når man vælger at tage afsted  med Georg stage, men det at vi var så mange i det sammen, gjorde at vi kunne overkomme alt det svære ved både hverdagen, men også ved søsyge og alt hvad der ellers følger med af problemer både psykisk og fysisk, når man er ombord på sådanne et stort skib, langt væk fra alt man er vant til, og alle dem derhjemme.

Jeg fik på mit togt knyttet bånd og venskaber, som jeg aldrig vil være foruden. Både med andre elever og venner men også med besætningen der var ombord. Og ikke mindst kan jeg mærke at jeg selv har gennemgået en stor personlig udvikling ved at være afsted, og lært mig selv at kende på helt nye måder, i sammenspil med andre, men også alene. Og det er en oplevelse og en tur, som jeg er så taknemmelig for at ha haft muligheden for at komme med på, og som jeg aldrig vil være foruden.

Senest ændretMandag, 11 april 2022 10:38
Til toppen