Menu

Alles Lægehus har vundet Region Midtjyllands udbud om at drive Fursund Lægehus

  • Skrevet af 
Alles Lægehus har vundet Region Midtjyllands udbud om at drive Fursund Lægehus

Alles Lægehus har vundet Region Midtjyllands udbud om at drive Fursund Lægehus. Det betyder, at Alles lægehus fortsætter med at drive Fursund Lægehus i yderligere 3 år frem til udgangen af marts 2025 med mulighed for en 1-årig forlængelse. Dermed er de godt 1700 borgere, der i dag er tilknyttet lægehuset, fortsat sikret lægedækning.

Alles Lægehus, der har drevet Fursund Lægehus siden april 2019, oplyser, at det faste personale i klinikken fortsætter. Derfor vil patienterne blive mødt af velkendte ansigter i de samme velkendte rammer, når de besøger lægehuset efter 1. april.

I Region Midtjylland driver Alles Lægehus Fursund Lægehus og hjælper derudover praktiserende læger i på Thyholm og Thyborøn med driften af klinikkerne. På landsplan driver Alles Lægehus 31 lægepraksis.

Region Midtjylland modtog 2 bud på at drive Fursund Lægehus. Ingen praktiserende læger ønskede at overtage klinikken.

Fursund Lægehus er bygget af Region Midtjylland for at sikre attraktive vilkår for nuværende og kommende læger. Lægehuset med landets vel nok smukkeste udsigt blev indviet i 2012.

Yderligere information:

Else Søjmark (S), formand for udvalget for nære sundhedstilbud i Region Midtjylland, tlf. 4018 6968.

Jette Dissing, Regionschef for Alles Lægehus, Region Midtjylland, tlf. 2341 2229

Til toppen