Logo
Udskriv denne side

"Julekrybbeværksted" på Fur Museum

"Julekrybbeværksted" på Fur Museum

Fra Wikipedia:
En julekrybbe er en tableauopstilling, der med figurer viser den stald (eller hule indrettet til dyr) i Betlehem, hvor Jesus ifølge traditionen blev født. Opstillingen laves oftest med små figurer, men ses også med figurer i fuld menneskestørrelse. Med i opstillingen er som regel Jesusbarnet i krybben og Maria og Josef. Der er også en okse og et æsel i stalden. Krybben har som regel også figurer af hyrder, får, engle og betlehemsstjernen. De tre vise mænd med deres kameler bliver traditionelt sat ind i krybben ved hellig tre kongers fest tretten dage efter juledag.

I år er der mulighed for at udfolde ens kreative evner på Fur Museum. Museet byder indenfor til et julekrybbeværksted. Her kan man lave figurerne til en meget personlig julekrybbe. Man kan fx fremstille/fremtrylle Jomfru Marie, Josef, en hyrde eller en af de vise mænd. Man kan nå at lave én figur og så bygge videre derhjemme, - eller man kan komme og lave endnu en figur næste år.

Arrangementet foregår den 24. november kl. 19-22. Lisbet Hauge inspirerer og vejleder. Lisbet har i mange år arrangeret ”Engleværksteder” på Herning Billedskole.

Der er materialer og redskaber, så alle kan lave en figur, men man må meget gerne også selv medbringe en pose med forskelligt papir, bånd, snore, sjove dimser og lignende, så figurerne får et endnu mere personligt præg.

Der kræves ingen særlige forudsætninger for at være med. Tilbuddet er for voksne. Det koster 75 kr., og man skal tilmelde sig.

Julekrybbeværkstedet er arrangeret af John Bertelsen Fur Museum og Lisbet Hauge.

Venlig hilsen

Lisbet Hauge

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. tlf. 29 10 17 41

furnyt.dk - 2019-2020 - All rights reserved.