Menu

Jordens indre kerne – et universitetsforedrag på Fur Museum tirsdag den 9. november 2021

Jordens indre kerne – et universitetsforedrag på Fur Museum tirsdag den 9. november 2021

Foredragene begynder normalt kl. 19, men den 9. november begynder foredraget kl. 18.45. Museumsinspektør Bo Pagh Schultz vil indledningsvis demonstrere, hvordan jorden er opbygget med en indre kerne og hvordan vulkanisme skaber bølgebevægelser.

Der er gratis adgang til Fur Museums nye velkomstbygning med storskærm og lyd i topkvalitet. John Brinch Bertelsen åbner dørene kl. 18.30, og Kirsten Høgh tager sig af teknikken. Foredraget varer til kl. ca. 21.00 med 20 minutters pause undervejs. Der kan købes drikkevarer til rimelige priser  

Deltagere fra fastlandet, kan komme gratis med færgen Det kræver forhåndstilmelding til Kirsten Høgh på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller på 30 20 53 58, så klarer Kirsten det praktiske.

Kom og hør om den danske seismolog, matematiker og jordskælvsekspert Inge Lehmanns liv og forskningskarriere. Hun blev verdensberømt da hun i 1936 fremsatte den skelsættende teori, at jorden har en indre kerne, og at jordens indre dermed er tredelt og ikke todelt. Tidligere troede man, at jordens indre kerne var flydende, men Inge Lehmann påviste, at der inde i den flydende kerne var en indre kerne med helt andre fysiske egenskaber end materialet i jordens andre dele.

Inge Lehmann blev internationalt kendt for sin forskning før hun blev kendt i Danmark. i 1950’erne blev hun inviteret til USA, hvor hendes arbejde kom til at spille en rolle under den Kolde Krigs atomvåbenkapløb. Som verdens første kvindelige seismolog mødte Inge Lehmann megen modstand i det danske naturvidenskabelige miljø, der i høj grad var en lukket herreklub domineret af hendes chef, astronomen Niels Erik Nørlund og fysikeren Niels Bohr. Anerkendelsen af hendes forskning tog først fart, da hun var blevet pensioneret. Hun udgav sin sidste videnskabelige artikel som 99-årig. Hun blev 104 og døde i 1993.  

I foredraget vil forfatter Lotte K. Andersen tage afsæt i sin biografiske roman om Inge Lehmann og fortælle om hendes liv og videnskabelige karriere. Romanen udkom i maj 2021. Under sin research har Lotte K. Andersen talt med Lehmanns familie og fået adgang til private breve, personlige papirer og en dagbog, som ingen kendte til.

I løbet af foredraget vil geofysiker David Lundbek Egholm gøre rede for relevante geovidenskabelige aspekter for at forklare Inge Lehmanns forskningsresultater og deres betydning.

Foredraget bliver livestreamet fra Aarhus Universitet, der har fået støtte fra Carlsberg Fonden til at afholde en serie af offentlige foredrag. Museum Salling, Fur Museum og arbejdsgruppen Fur Foredrag indgår i det samarbejde, der gør det muligt at vise foredraget på Fur.

Du får mulighed for at komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Engagerede forelæsere holder foredrag om alle grene af naturvidenskaben, og du kan komme med. Niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger. Du kan stille spørgsmål til foredragsholderen og efterfølgende læse svarene på nettet på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..  Foredragene bliver IKKE offentlig tilgængelig på nettet efterfølgende. Det er altså kun tirsdag den 9. november 2021 at du kan få mere viden om en næsten overset dansk kvindelig forsker, der på verdensplan bidrog afgørende til udforskningen af jordens indre kerne  

 

Yderligere information:

Museumsinspektør John Brinch Bertelsen, Fur Museum.
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf. 99 15 69 33.

Til toppen