Menu

Så rinder sommerudstillingen ud på søndag - Karolines Hus

  • Skrevet af 
Så rinder sommerudstillingen ud på søndag - Karolines Hus

Det har været en fantastisk sommer i galleriet og vi er glade og fortrøstningsfulde efter coronakrisen.

Men det er ikke slut endnu. I kan glæde jer til en flot efterårsudstilling, hvor vi præsenterer fire meget kompetente kunstnere!

Efterårsudstillingen begynder lørdag d. 11.09. kl. 14 med en festlig eftermiddag.

Udstillingen varer frem til søndag d. 24.10. kl. 17, hvor vi lukker ned for sæsonen.

 

Om billedkunstner Lene Lundgaard

Lene Lundgaard er kolorist helt ud i fingerspidserne. Hendes akrylmalerier er gennemarbejdede farvesymfonier, med mange både tykke og tynde lag, som gør, at de på en og samme tid er tunge og lette, farvemættede og gennemsigtige.  

Malerierne er abstrakt, men med væsner, som fortæller levende historier om relationer og stemninger fra hverdagen. Strøgene er energiske og impulsive og er med til at underbygge fortællingen om livets lyse og skyggesider. Det er farverne, der skaber motiverne og skaber både tyngde og lethed, det sarte og grove,  det pæne og det grimme. Værkerne udtrykker ganske enkelt livets mangfoldighed og kan derfor nydes af en bred kreds. (tekst: Susanne Krogshede)



Om billedkunstner Birgitte Hansen

Birgitte Hansens grafiske arbejder udtrykker stramme geometriske rytmer, smukt afbalancerede og i forskellige trykteknikker. Alle motiver er skabt som håndlavede papircollager. I nogle kompositioner er der tale om dæmpede farveskalaer, i andre en bevidst afsøgning af kontraster og sammenstillinger i stærke, rene farver. Birgitte er inspireret af COBRA-kunstnere som Richard Mortensen og Egill Jakobsen.

Medlem af Kunstnergruppen KLANGBUND

Birgitte Hansen bor og arbejder dels i Struer i Vestjylland og i Rødovre i Hovedstadsområdet



Om Aoife Soden Glas

Aoife Soden er en irsk glasblæser, der bor og arbejder i Danmark. Aoife blev født i Irland og voksede op i Australien og Papua New Guniea. Hun tog sin glasuddannelse på National College of Art and Design i Dublin.

Siden afslutningen af sin glasuddannelse har Aoife arbejdet for mange glasstudier i Danmark. Hun har arbejdet på Ebeltoft Glasmuseet fra 2013 til 2018 og har været værksteds mester for de sidste tre år. Hun driver nu sit eget firma Aoife Soden Glass.

Aoife blæser sit eget udvalg af funktionelt glas og bruger forskellige processer til at skabe unikke glaskunst. Hendes funktionelle glas informeres om en interesse i farve, struktur og form. I sin unikke skulptur henter hun inspiration fra forbindelsen mellem sindet, følelser og krop.Aoife har udstillet verden over i Irland, Danmark, Kina, USA og Bulgarien og Frankrig



Trine Guld, billedhugger og keramiker. Bor og arbejder i Ebeltoft.

Medlem af KKart, Syddjurskunstnerne, Dansk Billedhuggersamfund, Kunstnergruppen Dyreliv

Leret er hendes fortrukne materiale, men hun benytter også  gips, glas, beton, bronze og andre materialer alt efter, hvad der egner sig bedst til værket. Arbejdsmetoden er intuitiv og procesorienteret. Der arbejdes mere ud fra ønsket om at afdække end at opfinde. TG har selvfølgelig som regel en ide om, hvor hun vil hen, men  forsøger at holde processen åben indtil der viser sig noget, der er bedre, end det man kan tænke mig til. TG arbejder groft og spontant, og ønsker at det færdige resultat har spor af redskaber og hænder.  

”Materialet jeg benytter er en væsentlig samarbejdspartner. Jeg prøver at respektere og samarbejde med de naturkræfter og muligheder, der er indlejret i materialerne. Ofte får jeg foræret interessante former og overflader.

Jeg holder meget af at modellere kroppe, både mennesker og dyr. Jeg søger at skulpturen får et eget liv gennem bevægelse, balance og indre sammenhæng.”


Senest ændretLørdag, 28 august 2021 16:36
Til toppen