Højskoledag på Fur - Lørdag d. 25. september 2021
- Skrevet af Knud Peder Jensen
Hvad siger Mette Bock, Pelle Dragsted og Niels Ole Frederiksen om:
”Hvor er vores demokrati på vej hen?”
Tilmeld dig højskoledagen i
Fur Forsamlingshus
Lørdag d. 25. september 2021
Højskolegruppen under Fur Ø-forening har i samarbejde med Fur Forsamlingshus og Fur menighedsråd fornøjelsen af at kunne byde velkommen til den 12. højskoledag. Sidste år blev højskoledagen aflyst på grund af corona-situationen, men i år vender vi tilbage og sætter focus på vores demokrati. Hvad er udfordringerne for vores demokrati i dag? Hvor er vores demokrati på vej hen?
Vi har i år valgt at stille spørgsmålet til tre personer, som vi tror, kan gøre os lidt klogere på alle de oftest modsatrettede tendenser.
Mette Bock. I egenskab af kultur- og kirkeminister besøgte hun 2019 Fur for blandt andet at møde ”Gelænderbanden”. På højskoledagen vender hun tilbage til Fur for at tage temperaturen på det danske demokrati. Mette Bock, der var valgt for Liberal Alliance, har lagt det politiske liv bag sig og er i dag ved at uddanne sig til præst.
Pelle Dragsted. Pelle Dragsted har netop udgivet en meget omtalt bog om ”Nordisk Socialisme”, hvor han stiller spørgsmålene: ”hvordan kan økonomien styres mere demo-kratisk? Hvad betyder det at demokratisere ejerskabet, og hvem skal egentlig eje virksomheder og banker? Hvilken rolle skal markedsmekanismer spille? Og hvordan skaber vi en økonomi, der sikrer mest mulig frihed og indflydelse for den enkelte. Pelle Dragsted er tidligere medlem af Folketinget for Enhedslisten.
Niels Ole Frederiksen. NOF har været i højskole bevægelsen det meste af sit liv. Blandt andet 12 år på Sdr. Felding Højskole som forstander. I dag er han ”en fast modtager” af den månedlige folkepension, som han siger. Han er dog langtfra i dvale, men er meget aktiv som freelance højskolemand, kursustilrettelægger og ikke mindst som foredragsholder. På højskoledagen vil han i lyset af dagens emne tage os med på en rejse i den nye højskolesangbog.
Program:
9.00: Morgenkaffe og rundstykker
9.30: Velkomst og morgensang
10.00: Mette Bock har ordet
12.00 Frokost
13.15: Pelle Dragsted har ordet
15.00: Kaffe
15.30: Niels Ole Frederiksen fortæller og synger for i den nye højskolesangbog i lyset af dagens emne.
17.00: Farvel og på gensyn
Birgit Ladefoged
Knud Peder Jensen
Højskolegruppen under Fur Ø-forening
Højskoledagen i Fur Forsamlingshus finder sted i samarbejde med Fur Forsamlingshus og Fur Menighedsråd.
Dagli´Brugsen på Fur sponsorerer morgenkaffen.
Praktiske oplysninger:
Sted:
Fur Forsamlingshus, Nr. Madsbadvej 36, 7884 Fur
Pris:
Deltagelse i højskoledagen koster 400 kr. pr. person.
(Unge under uddannelse 200 kr.)
Prisen indbefatter: morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe. Øl, vand og vin kan købes på stedet.
Tilmelding:
Send en mail til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - med navn, adresse og telefonnummer og antal personer. Du vil i løbet af få dage modtage en bekræftende mail med et kontonummer, hvor beløbet for deltagelse indbetales. Er du i tvivl om noget, så kontakt:
Birgit Ladefoged, Søndergårdevej 10, mob.: 30 33 94 35
Knud Peder Jensen, Boagervej 3, mob.: 61 27 38 32.
Sidste frist for tilmelding er søndag den 19. september 2021.
Færgeforbindelse:
Færgen sejler døgnet rundt. I dagtimerne er minuttallet fra Stenøre 00, 15, 30 og 45. Afgang fra Branden i Salling er 5 minutter senere.
Vil du vide mere om Fur, så se øens hjemmeside www.furnyt.dk eller Fur Turistinformation på www.fursund.dk
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/item.php on line 191
Til toppen