Støt vort lokale bestyrelsesmedlem i Destination Limfjorden
- Skrevet af Jørgen Ruby
Hvis Fur fortsat skal have en stemme i Destination Limfjordens bestyrelse, så opfordrer vi jer til at møde frem til den årlige generalforsamling, som i år afholdes :
Onsdag den 19. maj kl. 17.00 – 20.00
Kulturcenter Limfjord, Skyttevej 17 – 7800 Skive
Tilmelding: https://www.ferievedlimfjorden.dk/erhverv/generalforsamling-2021
Alle der var med sidste år er automatisk registreret som medlemmer, og kan blot tilmelde sig og møde frem.
Ønsker du at blive medlem ( gratis i år ), og derved have den vigtige stemmeret til generalforsamlingen, så kontakt venligst Destination Limfjorden.
info@destinationlimfjorden@dk telefon nr. 21490730
Jørgen Christiansen, som er ”vores” bestyrelsesmedlem hos Destination Limfjorden, er på valg i år og han er villig til genvalg. Vi har brug for en person som Jørgen, som til dagligt arbejder på Herrens Mark, (Fur) og som i mange år har udført et utroligt godt stykke arbejde indenfor erhverv, håndværk og ikke mindst kultur - ikke kun på Fur men også på Østsalling.
Fursund Turistforening opfordrer derfor alle vore medlemmer om at møde frem den 19. maj og deltage fysisk i ovenstående generalforsamling.
På bestyrelsens vegne
Fursund Turistforening
Jørgen Ruby
formand Skive, den 10. maj 2021
Dagsorden : Generalforsamling Destination Limfjorden
1. Velkomst ved formand Peder Christian Kirkegaard
2. Præsentation af bestyrelsen
3. Valg af dirigent
4. Bestyrelsens beretning om destinationen i det forgangne år (2020)
5. Forelæggelse og godkendelse af regnskab
6. Indkomne forslag:
Bestyrelsen foreslår en vedtægtsændring.
I henhold til §12 står der at bestyrelsen skal udpege en uafhængig sagkyndig, der skal revidere regnskabet. Dette er meningsforstyrrende i forhold til §6.
Følgende ændring foreslås: § 12 - 3. afsnit ændres til "Destinationens regnskab revideres af en af generalforsamlingen hvert år valgte revisor".
7. Fremlæggelse af årets budget
8. Orientering om årets aktiviteter 2021
9. Fastsættelse af kontingent
10. Valg til bestyrelsen
På valg er: Ordinært bestyrelsesmedlem
Jørgen Christiansen (modtager genvalg)
Suppleanter:
Danni Boysen (modtager genvalg)
Peter Kjeldberg er stoppet i Lydens By, der skal derfor findes en ny suppleant for en 1-årig periode
11. Valg af revisor
12. Eventuelt
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/item.php on line 191
Til toppen