Menu

Kræver storkene ved havnen fjernet

Kræver storkene ved havnen fjernet

Storkene ved havnen, som vi alle tæller en ekstra gang, når vi suser forbi i bil fra færgen, skal fjernes. I hvert fald hvis det står til en borgergruppe, der kalder sig ”Sandhed om herkomst”. En talskvinde fortæller, at allerede en snes personer har tilsluttet sig, som alle er enige i, at det er dybt uansvarligt at fortælle børn, at de er bragt til verden flyvende med en stork.



”Det er krænkende for børns selvforståelse og i det hele taget dybt skadeligt, lyder det fra en talskvinde. Talskvinden siger endvidere, at storke-historierne er et trist eksempel på, hvordan børn fra helt små af, opflaskes med historier, der i deres voksenliv kan virke stærk traumatiserende og bevirke, at de selv blive notoriske mytomaner. Derfor virker storkene ved havnen, der alle har en lille baby siddende på ryggen ”ekstremt provokerende”, som talskvinden formulerede det.

En fjernelse af storkene ved havnen kan i sidste ende havne på politikernes bord på Skive Rådhus. En rundspørge blandt kommunalpolitikere i Skive giver dog ikke noget klart billede at, hvordan politikerne stiller sig til forslaget. Det er jo valgår, og de fleste vil forståeligt nok se tiden an, og lodde hvor folkestemningen bevæger sig hen, inden de tager stilling.  

Så snart corona-situationen tillader det, vil borgergruppen indkalde til møde om sagen. Indtil da håber gruppen, at alle vender blikket indad og overvejer hvad man selv har fortalt eller vil fortælle børn om, hvordan de kom til verden.

Undertegnede vil gerne aflægge fuld tilståelse om selv at høre til den gruppe, der er opflasket med historien om storken – endog i en særlig ondartet version, kan jeg se nu. Jeg ankom ikke alene med storken, men blev sågar dumpet ned gennem skorstenen. Og det er ikke engang det værste i den historie. Jeg ved næsten ikke hvordan jeg skal formulere det uden at risikere både det ene og det andet. Men turen ned gennem skorstenen gjorde, at jeg var sort som kul. Det gav anledning til en del surmuleri fra min far, som først fortog sig, da jeg var blevet skuret og skrubbet. Det viste sig, hvad angik det ydre, at jeg var samme farve som mine søskende. Altså var jeg ikke fra en stork, der havde kludret i det og dumpet en pakke, der skulle have været til de varme lande.

At den slags fortællinger er skadelige og er med til at gøre børn til mytomaner kan jeg bevidne. Da min lillebror blev født i 1956, var min storebror og jeg gennet hen til naboen. Min storebror var 11 år og jeg var 5 år. Jeg husker tydeligt, at vi stod og så hjem på gården. Pludselig sagde min storebror: ”Se der kommer storken, - se nu sidder den på skorstenen”. Jeg kneb øjnene sammen og var ikke i tvivl. Det var virkelig storken. Og kort tid efter gik flaget til tops og alle nabokonerne myldrede til kaffekander og kage og kunne bevidne, at storken virkelig havde været der. En sukkerknald i vindueskarmen havde lokket den til. Så enkelt var det at få en ny borger til verden, sagde de, da jeg var inde og se min lillebror for første gang.

I dag blæser nye vinde og den smertelige erkendelse er kommet, at min bror i en alder af 11 år allerede var om ikke mytoman så dog storktoman og at jeg også selv var på vej ud på skråplanet.

Jeg angrer af hele mit hjerte, at jeg ikke sagde fra, da min storebror sagde, at han kunne se storken. Men det gjorde jeg ikke, siden fortalte jeg selv om storken. Jeg må tage min straf, om den nye bevægelsen skulle få magt. Og i det stykke er det et fedt, om forbrydelsen skete for 65 år siden eller i går. Det er lige slemt og slemt i det stykke kan ikke gradbøjes.  

KPJ

Senest ændretTorsdag, 05 maj 2022 11:46
Til toppen