Menu

Dybhavet – nyt fra en ukendt verden

Dybhavet – nyt fra en ukendt verden

Tirsdag den 3. november kan du på Fur Friskole komme til foredrag, der livestreames direkte fra Aarhus Universitet.

Professor i biogeokemi Bo Barker Jørgensen og professor i biogeokemi Ronnie N. Glud fortæller om forskernes fund af uventet liv på de største havdybder og dybt i havbunden. Hør om organismer der er tilpasset det ekstreme tryk. Og om bakterier i havbunden som har generationstider på tusinder af år og som er afgørende for livsforholdene på Jorden.

Det er en bevilling fra Carlsberg Fonden, der gør det muligt at livestreame foredraget til mere end 250 værtssteder landet over. Fur Friskole, Museum Salling, Fur Museum og arbejdsgruppen Fur Foredrag indgår i det samarbejde, der gør det muligt at vise foredraget på Fur. Foredragene har hidtil været vist på Fur Museum, men på grund af byggearbejde flyttes foredragene det næste års tid til Fur Friskoles aula på Stisagervej 2. 

Du får mulighed for at komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Engagerede forelæsere holder foredrag om alle grene af naturvidenskaben, og du kan komme med. Niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger. Du kan stille spørgsmål til foredragsholderen via sms og efterfølgende læse svarene på nettet på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..  Foredragene bliver IKKE offentlig tilgængelig på nettet efterfølgende. Det er altså kun tirsdag den 3. november, at du kan få mere viden om dybhavet.
Der er gratis adgang til Fur Friskoles aula, hvor døren åbnes kl. 18.40. Sprit venligst hænderne af ved indgangen.

Man skal bære mundbind, når man kommer, og når man går.

Foredraget begynder kl. 19.00 og varer til kl. ca. 21.00 med 20 minutters pause undervejs. Drikkevarer kan købes til rimelige priser.
Deltagere, der kommer fra fastlandet, kan få færgebilletten refunderet. Det kræver forhåndstilmelding til Thea Cox på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Så klarer Thea det praktiske.

I løbet af efteråret kan du opleve yderligere tre foredrag:

Tirsdag 10. November 2020:
Smagen af øl.
Af brygmestre Zoran Gojkovic og Erik Lund.
NB. Smagsprøver kan købes for 30 kr.

Tirsdag 17. November 2020:
Tilblivelsen af det moderne menneske.
Af DNA-forsker Eske Willerslev.

Tirsdag 24. November 2020:
Grønlands indlandsis.
Af geolog Nicolaj Krog og geofysiker David Lundbek Egholm.    
Se mere på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kontaktpersoner:
Thea Cox, arbejdsgruppe Fur Foredrag E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Museumsinspektør John Brinch Bertelsen, Fur Museum. E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Tlf. 99 15 69 33 og 97 59 35 76

Senest ændretSøndag, 01 november 2020 18:11
Til toppen

Redaktionen på furnyt.dk kontaktes ved at skrive en email til redaktionen@furnyt.dk - Har du skrevet en tekst og taget et par billeder - så send det endelig til os - så lægger vi det på furnyt.dk

Tekniske spørgsmål om furnyt.dk er du velkommen til at sende til Webmasteren - Jesper Schrøder - jesper.schroder@outlook.com

Har du spørgsmål om medlemsskab og annoncering, så kontakt FurNyts styregruppe ved John Brinch Bertelsen - johnfur@fibermail.dk