Årets Højskoledag på Fur er aflyst
- Skrevet af Knud Peder Jensen
Grundet corona-krisen har højskolegruppen bag Højskoledagen lørdag den 26. september 2020 i Fur Forsamlingshus set sig nødsaget til at aflyse. Årets tema var ellers: "Er verden i forandring - hvad bringer os sammen". Selv om udbruddet af corona-virusset både har forandret verden og bragt os sammen i sang og via pc-skærmen, så skal det hele jo som bekendt ske med afstand. Og den afstand er det ikke muligt at få i Furs Forsamlingshus medmindre deltagerantallet skæres ned til det halve.
Højskolegruppen håber at verden næste år på vore breddegrader er normaliseret så meget, at højskoledagen igen kan afvikles den sidste lørdag i september.
Knud Peder
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/item.php on line 191
Til toppen