Menu

Udstilling i Karolines Hus

Udstilling i Karolines Hus

Så er Karolines Hus på Fur også klar til at åbne efter de nye regler om coronasikkerhed.

Vi starter med en lille forsommerudstilling med husets billedkunstner Ellen Bye Jensen og den satiriske maler Egon Denu. Der bliver ikke nogen fernisering på åbningsdagen lørdag d. 13 juni kl. 13, hvor der også er gratis færge til Fur.

Omtale i forbindelse med forsommerudstilling i Karolines Hus 2020.
Ellen Bye  Jensen, Galleri Karolines Hus, Fur

Hjemvendt  fra 2  måneders studierejse  til Umbrien, Italien i eftersommeren 2019  har  jeg  oplevet  en  på flere måder befriende udvikling i min maleproces.

Efter endt uddannelse  på Kunstskole i Ranum slog jeg  mig  ned på Fur og etablerede  i samarbejde  med min mand, Troels Madsen Galleri Karolines Hus
I  de sidste 20 år har jeg  fundet  min inspiration til mine  malerier i landskabet  på Fur i den natur, der omgiver  mig  i mine hverdage.

På Fur har  jeg  fundet  inspirationen i landskabet og  naturen , i lyset, i det varierede landskab med himlen, fjorden og  skrænterne som mine allestedsnærværende  motiver.

Jeg har  gennem alle  årene oplevet  en forbundethed  med landskabets  karakter på Fur og i  naturen omkring  Limfjorden, så  jeg fik den tanke, at  jeg  måske ikke kunne  male  andre steder.

Da  muligheden for et længere ophold på en lille vin- og  olivengård i Umbrien viste  sig  i 2019, måtte det  stå sin prøve. Med  bilen læsset med  malergrej  lukkede  vi Galleri Karolines Hus  ned i august , september måned med  kurs  mod  Italien.

Så stod  jeg pludselig  der foran et hvidt  lærred i et  helt anderledes  landskab.

De velkendte  skyformationer  i alskens farver  over Limfjordens gråblå kølige vande, som altid  har  fundet vej til mine  lærreder i hjemme i mit atelier var der ikke. Det nordiske purpurfarvede lys over  landskabet, som er så karakteristisk  for  Limfjordsegnene, var langt  væk.

Der var i stedet for en klar blå himmel, bjerge og skove, så langt øjet  rakte, knudrede, skulpturelle, ældgamle , sølvgrågrønne oliventræer. Jeg  kiggede dybt i malerkasse. Havde  jeg  farver  med  til at  fortolke dette landskab? Jeg  måtte  jo bare kaste  mig  ud i det.

I de følgende  uger  malede  jeg en serie landskaber.

Det er nogle af disse landskaber, jeg viser, foruden mine landskabsmalerier fra Fur.

Kunstmaleren Egon Denu – 1932 – 2018

Egon Denu blev født i Mannheim, Tyskland i 1932, hvor han lærte malerfaget. Herefter studerede han musik på konservatoriet i Mannheim, med efterfølgende fire årtiers karriere på jazzscenen – sideløbende med frie studier som kunstmaler.

Egon Denu gjorde det til sit varemærke, at omdanne vraggods fra stranden til kunst. Han malede på træ samlet langs kyster, hvor vand, vind dog vejr over lang tid har
slidt og formet træstykkerne. De fundne træstykker er blevet grundigt renset, og allerede i denne process kunne han se motivet i træet. Det kunne være en knast eller de naturlige huller, som han kunne få noget ud af at male på eller omkring.
Egon Denu malede med oliefarver, og lærte sig selv de teknikker, som de gamle mestre brugte allerede i middelalderen. Han malede med op til ti lag tynde farver ovenpå hinanden, hvilket til sidst giver ekstra lysende farver. Det kaldes lasurteknik, og bliver også brugt af ikonmalerne.

Han var et meget kreativt menneske, som ikke lod sig binde af krigens grå farver. Efter han bosatte sig i København i 1972, udviklede han sig stille og roligt til autodidakt kunstmaler.

Igennem sit mangeårige kunstneriske virke har han udstillet i ind- og udland, bl.a. Kunstnernes Efterårsudstilling, International Art Festival i Zürich, Gentofteudstillingen samt Jahresausstellung Heidelberg.

Stilarten, som Egon Denu anvendte, benævnes som fantastisk realisme, der grænser til surrealisme. Heri kunne han udtrykke sin enorme fantasi med former, farver og motiver fra dagligdagen sammensat på surrealistisk vis.

Til toppen

Redaktionen på furnyt.dk kontaktes ved at skrive en email til redaktionen@furnyt.dk - Har du skrevet en tekst og taget et par billeder - så send det endelig til os - så lægger vi det på furnyt.dk

Tekniske spørgsmål om furnyt.dk er du velkommen til at sende til Webmasteren - Jesper Schrøder - jesper.schroder@outlook.com

Har du spørgsmål om medlemsskab og annoncering, så kontakt FurNyts styregruppe ved John Brinch Bertelsen - johnfur@fibermail.dk