Menu

Tanker omkring Fur Friskole i en corona-tid

Tanker omkring Fur Friskole i en corona-tid

Da der dagen til nytårsaften kom en lille notits på nyhedsmedierne om at en ukendt virus var dukket op i en fjern provins i Kina, var der nok ikke mange, der gjorde sig tanker om, at den ville forandre verden. Men den 11. marts lukkede regeringen Danmark ned og alle skoleelever inklusiv dem på Fur blev sendt hjem. Dermed stod skolebygningerne på Fur tomme og kolde.

Det var en påmindelse om, at det der er givet i dag, måske ikke er det i morgen og at det at have en Friskole på en ø som Fur ikke er nogen given ting. En påmindelse om, at Fur Friskole er en lille sart størrelse, der kun eksisterer så lang tid, som der er nok forældre, der ønsker at indgå i et forpligtende fællesskab og sender deres børn til skolen.

Et forpligtende fællesskab har sit udspring i, at en gruppe mennesker indser, at en opgave eller et problem kun kan løses ved at stå sammen skulder ved skulder.   På den konto blev andelsbevægelsen, højskolebevægelsen, idrætsforeninger og meget andet skabt. For andelsbevægelsens vedkommende var det oftest et økonomisk motiv der bandt. Ved at arbejde sammen, blev økonomien bedre for medlemmerne.

Da jeg var højskolelærer for mere en 25 år siden diskuterede vi ofte fællesskabstanken. Det første krav mange elever stillede til et moderne fællesskab var, at de frit skulle kunne træde ind og ud af det, alt efter behov.

Som en pige sagde: ”Hvis nu jeg en lørdag aften får besøg af en veninde og føler, at jeg får meget mere ud af at snakke med hende, end ved at gå til lørdagsunderholdning på skolen, så vil det da være åndssvagt ikke at vælge veninden.”

Den tanke, at hendes manglende tilstedeværelse ville ramme de andre og i sidste ende gøre, at lørdagsunderholdningen ophørte, var ikke hendes problem, mente hun.   

Mens mange fællesskaber før i tiden var bundet sammen af en økonomisk nødvendighed, så er de fleste af os i dag så godt økonomisk stillede, at vi har råd til at gøre som vi vil. ”Vi foretrækker ofte selv at køre i bil til et arrangement i stedet for at køre med andre og være afhængige af, at vi så skal hjem på samme tid.”

En friskole som den på Fur har ikke sit udspring i en økonomisk fordel for den enkelte, men i at det er vigtigt for hele øens liv, at øen har egen skole, hvilket de fleste mener, er en forudsætning for at der i fremtiden kommer børnefamilier til og at Fur ikke ender som en ren turist ø.

Gennem de 6 år Fur Friskole har eksisteret har den nydt stor opbakning fra befolkningen på Fur. Mange, der ikke længere har skolesøgende børn, har støttet skolen både økonomisk og med ting og sager som frisolen kunne bruge.

Den er samtidig blevet et omdrejningspunkt for mange. Således har friskolen i vinter haft to praktikanter fra seminariet i praktik. Og når eleverne om eftermiddagen går hjem, kommer voksne og indtager gymnastiksalen for at dyrke yoga, spille badminton eller gøre gymnastik. Andre øver musik i Aulaen. Friskolen har også ud over skoletiden lavet ”Tovlig torsdag” og tilbudt guitarundervisning.

Men ligegyldigt, hvor stor opbakning der er på øen som helhed, så er det den til enhver tid boende generation af forældre, der må påtage sig ansvaret for, om der fortsat skal være en skole på Fur.  Og i det stykke har alle i modsætning til pigen på højskolen, et lige stort ansvar.

Men heldigvis er coronaen på retur. Der er igen masser af liv på Fur Friskole og den 1. uge af børnenes sommerferie bliver der tilbud sommerskole sammen med friskolens lærere, med masse af udendørs aktiviteter og alle glæder sig til det næste skoleår.

Til toppen