Menu

Hvad mon de fik vinteren til at gå med på FUR Camping?

Hvad mon de fik vinteren til at gå med på FUR Camping?

Mon det er ½ års ferie på Thailand? Eller mon de bare sover længe hver dag, og i morgenkåbe ser alle tænkelige Netflex serier på fjernsynet resten af dagen?

Selvom det er en udbredt vittighed internt i branchen, at mange har den opfattelse af campingværternes vinterliv, så er virkeligheden en helt anden.

Naturligvis skal der være tid til at indhente det forsømte afsavn til venner og familie - og selvfølgelig er en ferie for at få ladet batterierne op også tiltrængt.

Men vinterhalvåret skal også bruges på arbejde. Og forberedelse af næste sæson. Umiddelbart efter sæsonafslutning er der deadline for annoncering i de fleste brochurer og kataloger - så her skal det kommende års projekter være på plads, for at kunne få dem markedsført. Det samme gør sig gældende for kommende års priser og tilbud, for at kunne markedsføre det. Og så er der messerne. De starter som regel første weekend i januar. Såvel store som små - hos campingforhandlere og i store messecentre og kongreshaller. Og så kommer naturligvis den normale klargøring op til sæsonstart såvel inde- som ude, rengøring og

Men I år har værtsparret Betina og Brian knoklet med at indrette den tidligere lejrskolebygning til et Bed & Breakfast afsnit.

"Vi har konstateret siden lærerkonflikten og skolereformen, at efterspørgslen på lejrskoleophold har været markant nedadgående. Og med hensyn til gruppeophold til store familier, er der kommet flere alternativer på Fur som netop har den komfort, som en lejrskolebygning med køjesenge ikke længere kan leve op til", fortæller Betina.

Da de indgåede bookinger således var gennemført efter sæsonen 2019, trak Betina og Brian i arbejdstøjet, og gik i gang fra kælder til kvist med at male vægge og døre samt omdanne og modernisere lejrskolernes sovesale til dobbelt- og familieværelser. En stor sovesal er blevet opdelt til 2 værelser, og der er blevet opsat akustikloft i alle værelser og opholdsrum, og kommet nye gulvtæpper i alle værelser, som også har fået nye senge, lamper og dekoration. Den gamle stue fungerer som fællesrum med spise- og hyggepladser - og har et spektakulært miks af nyt og gammelt - ikke mindst en væg dedikeret til campingpladsens udvikling af billeder siden 1963. Og så er der stadig mulighed for selv at kunne lave mad i fælleskøkkenet.

Brian fortæller desuden: "Beslutningen føles rigtig som os - specielt da vi gennem senere år har måtte sige nej til flere og flere forespørgsler om overnatningsfaciliteter til par. Størstedelen er i forbindelser med arrangementer på Fur Bryghus." Værtsparret satser desuden positivt på muligheden at kunne holde værelserne åbent året rundt selvom campingpladsen er lukket - men med self-service for øje.

Det nye Bed & Breakfast rummer således 8 dobbeltværelser og 3 familieværelser med 6 sovepladser i hver. Se mere på https://www.FURcamping.dk/bedandbreakfast og book online på https://booking.FURcamping.dk

--
Med venlig hilsen
FUR Camping

Betina og Brian Bugge
-værter

Brug vores online-booking, og spar reservationsgebyret!
https://booking.furcamping.dk/

Ønsker du afbestillingsbeskyttelse for kun 6%? Bestil her.
https://www.europaeiske.dk/privat/afbestillingsforsikring/?agentid=7014125

Vær opmærksom på selskabets bestingelser ifm pandemier!
Meld dig ind i DK-CAMPs fordelsklub og få dit digitale Camping:ID til hurtigt check-in her.
https://fordelsklub.dk-camp.dk/ - Det er helt gratis.


Til toppen

Redaktionen på furnyt.dk kontaktes ved at skrive en email til redaktionen@furnyt.dk - Har du skrevet en tekst og taget et par billeder - så send det endelig til os - så lægger vi det på furnyt.dk

Tekniske spørgsmål om furnyt.dk er du velkommen til at sende til Webmasteren - Jesper Schrøder - jesper.schroder@outlook.com

Har du spørgsmål om medlemsskab og annoncering, så kontakt FurNyts styregruppe ved John Brinch Bertelsen - johnfur@fibermail.dk