Menu

Skole i Coronatider

Skole i Coronatider

Ingen almindelige mennesker har kunnet forberede sig på den situation, som vi pludselig stod i den 11. marts og landet lukkede ned.

På Fur friskole var vi godt i gang med at planlægge teater, vi havde flere ture ud af huset på skemaet og der var aftale med folk udefra, som skulle komme og lave spændende opgaver med eleverne.

MEN sådan skulle det ikke være.

Pludselig blev hele undervisningsformen vendt på hovedet. Hvor vi i det daglige plejer at se børnene i øjnene og hver dag være meget til stede i undervisningssituationen, så skulle vi pludselig tilbyde en undervisning på afstand. Og meget ansvar lægges pludselig på forældrenes skulder. Vær både forældre, lærer og måske også arbejde hjemmefra. Det kan kun give vanskeligheder og helt urimelige krav at stille. Helt sikkert noget der kræver planlægning og overskud.

Vores undervisning kører som på alle andre skoler. Vi er en lille skole og har derfor nemt ved den tætte kontakt til vores forældre. Derfor har vi hele tiden kunnet rette ind efter de måder som passer bedst for vores forældregruppe. Det er en ny rolle som forældrene er givet. Nu skal de være ajourført med alt det nyeste indenfor undervisning og den måde tingene forklares på, er helt givet ikke den samme som læreren i klassen.

Vi veksler mellem opgaver tildelt på computer for de største elever og resten forsøger vi at give opgaver, hvor der er et kreativt input. Gerne noget som kan arbejdes med udenfor når nu solen endelig skinner.

Vi kan kun ønske at alle kommer igennem uden sygdom og vi inden længe er tilbage på de rette arbejdspladser. Så vi kan være lærere og forældre kan være forældre.

Pas godt på Jer selv så I kan passe på andre.

Til toppen