Menu

Kampen mod Mårhunden skærpes på Fur

Kampen mod Mårhunden skærpes på Fur

Mårhunden breder sig i det ganske land. Jægerne har taget kampen op. Der laves foderpladser om dagen og skydes om natten efter de mårhunde, der tager imod tilbuddet om mad. Men lige meget hjælper det. Mårhundes antal stiger tilsyneladende og truer mange dyrearter på Fur. Selv ræven, som mennesket har haft sine kontroverser med gennem århundreder, er et rent lam i den sammenligning. Men nu er der måske hjælp på vej. Og det endda fra uventet side.

Danmarks Naturfredningsforening har nemlig planer om at gå ind i bekæmpelsen af Mårhunden.   Mårhunden er en invasiv art og derfor uønsket i den danske natur og i særdeleshed i fredede områder. Nærmest ved et tilfælde har videnskabsfolk opdaget, at Mårhunden i lighed med os mennesker kan blive syge af corona-influenza, ja forsøg tyder på, at de 95% af mårhundene vil dø hvis de får corona-virusset. Der er efterfølgende blevet udviklet en modificeret corona-virus, som ifølge firmaet bag ikke skulle kunne skade mennesker. Det har givet Danmarks Naturfredningsforening en god ide – dem får de efter eget udsagn mange af, men denne skulle være en af de bedre. Ideen går i sin enkelhed ud på, at der blandes en modificeret corona-virus i det foder jægerne lægger ud til mårhunden.  Alle jægere på Fur vil ifølge planen få udleveret spraydåser med modificeret corona-virus som skal sprøjtes på det foder, der lægges ud.  Naturfredningsforeningen håber, at det vil bekæmpe mårhunden og tilmed give lidt goodwill i lokalbefolkningen.  

På spørgsmålet fra FurNyts udsendte om det ikke rummer en vis risiko for den, der sprøjter virusset ud, er svaret nej. Når blot man husker den simple regel: ”altid sprøjte i medvind; aldrig i modvind”, skulle der ikke være nogen nævneværdig risiko.

FurNyt har også talt med en jæger om det nye tiltag. Han ville nu helle trykke på aftrækkende end på knappen på en spraydåse, men helt afvisende var han ikke. 

Med den viden solidt indenbords drog FurNyts udsendte til øens største sommerhusområde for at hører om det nye tiltag eventuelt ville møde modstand her.

Adskillige plæneklippere var alligevel i gang, som et varsel om forår. På en plæne foran et hus gik en mand bag en motorklipper. Han havde et solidt høreværn på og den udsendte måtte gestikulere, at han gerne ville have kontakt og efter et par forsøg lykkedes det.

”Der er sol, det er vår, det er dejligt”, lød det muntert fra sommerhusmanden. Han var tydeligvis smittet af det forårsstille vejr.

Hans humør faldt dog en kende, da han hørte, at jægerne nu får et nyt våben i kampen mod mårhunden. 

Først skydebane med støj og larm og så foderpladser med virus med al den vestevind vi har … Det satte en ordstrøm i gang, hvorfra det er bedst ikke at bringe noget videre .. 

 

Den udsendte vendte tankefuld hjem til matriklen. Verden var ikke så enkel, som han troede og oplevede, da han var barn. Pludselig så han noget, der på et splitsekund tømte hjernen for tanker. En mårhund i gang med at bryde gennem trådnettet til hønsegården.

”Kan du komme væk”, nærmest skreg den udsendte i en blanding af rædsel og vrede.  Det gav et sæt i mårhunden. Men i stedet for at løbe, faldt den omkuld og lå med alle fire poter i vejet som ramt af et hjerteslag. Det var dog løjerlig, tænkte den udsendte, han havde godt hørt at mårhunde spillede døde, når den var i knibe. Den udsendte var hurtigt på vej mod bilen for at hente sit kamera. Et billede af en mårhund liggende med poterne i vejret med fire forbløffede høns og en hane stående bag et hegn, det måtte da kunne ryste adskille mønter af sig.

Men da han et øjeblik efter kom tilbage var mårhunde forduftet. Den skulle åbenbart ikke i avis og blade.

 

Da han om aftenen lå i sin seng og så ud på månen og tænkte over dagens mangfoldige hændelser, blev billedet af mårhunden liggende med poterne i vejret ved at tone frem på nethinden. Den havde spillet både blind og døv og død og havde reddet sig fra at komme i avisen. Den var måske ikke så dumt endda. Og det med ”altid i medvind, aldrig i modvind”.  Det var nu heller ikke dumt. Og så var det så nem at huske, blot man ikke kom til at bytte om på det.

”Det har været en dejlig dag”, tænkte han og takkede rette vedkommende og lagde sig til at sove.

Den udsendte

Senest ændretLørdag, 28 marts 2020 18:03
Til toppen