Menu

USA Weekend på Fur Bryghus

  • Skrevet af 

Den 9. - 10 . august sker der igen noget spændende på FUR Bryghus

Den 9. - 10 . august  sker der igen noget spændende på FUR Bryghus.

I weekenden d. 9.-10 august 2008 sætter FUR Bryghus fokus på alt, hvad der har med USA at gøre. Store motorcykler, lækre dollargrin, amerikansk mad, amerikansk musik, alt sammen krydret med de helt perfekte rammer som området ved bryghuset byder på.

Baggrunden for arrangementet er, at bryghuset i 2007 fik besøg af 10 BOSS HOSS motorcykler. Dette besøg blev det helt store tilløbsstykke, med både amerikaner biler, motorcykler mv. Alt i alt var der over 400 besøgende på pladsen foran bryghuset. Boss Hoss cyklerne kommer igen i år. Boss Hoss er verdens største serieproducerede motorcykel. Motoren er en Chevrolet V8 motor på 8200 ccm. Motoren har 500 hk og en topfart på ca. 390 km/t. Vægten alene udgør 650 kg.

I år har Bryghuset besluttet sig for, at lave nogle lidt mere faste rammer for arrangementet. Der bliver bl.a. mulighed for campering, på den dertil indrettede camp.

Der bliver udstilling af forskellige ældre amerikanske biltyper.

Der vil være live musik i det store festtelt som vil være placeret på plænen foran Bryghuset. Et af de helt store trækplastre vil være bandet  - DECCO BAND. Derudover kommer bandet MTW Rocks og Dirty Guns, så der bliver fuld knald på.

Besøg af Mr. Boom og den musikalske Trike
I weekenden får Bryghuset også besøg af Mr. Boom og den musikalske Trike. Mr. Boom vil underholde på pladsen med masser af Country musik. Mr. Boom er kendt fra såvel radio som fjernsyn og er tit et festligt indslag i forbindelse med åbning af bl.a. biludstillinger osv. Flere spændende og flotte Trike´s har også valgt at komme denne weekend, så der bliver nok at kigge på.

Den endelige plan for weekenden er endnu ikke helt på plads, men et er sikkert – der bliver noget for enhver smag og for et hvert blik – det bliver en weekend fyldt med sanseindtryk og smagsoplevelser.

Programmet kan ses på Bryghusets hjemmeside så snart de sidste ting er faldet på plads. www.furbryghus.dk

Til toppen