Menu

Fur Rundt med venstre fod i vandkanten og regn i hårkanten

  • Skrevet af 

I år var det 40. gang, at folk gik Fur Rundt. I alle disse mange år har vejret vist snart alle sine mange ansigter. I år fik man hele to af slagsen: Højt Solskin og Styrt Regn

I år var det 40. gang, at folk gik Fur Rundt. I alle disse mange år har vejret vist snart alle sine mange ansigter. I år fik man hele to af slagsen: Højt Solskin og Styrt Regn.

Det hele begyndte i det bedst tænkelige vejr: højt solskin. Præcis klokken 8.00 blev Fur Rundt Marchen for 40. gang sat i gang. Forinden havde det været muligt at få kaffe og rundstykker.

Præcis klokken 9.30 indfandt FurNyts udsendte sig på havnen for at dække begivenheden og ikke mindst: selv at hjæpe til ved ”Rast 3”, der ligger ved Engelst.

Arrangør af Fur Rundt er som bekendt FFF, der består af 7 foreninger, hvor af Tennisklubben udgør en af dem. Og netop Tennisklubben har ansvaret for Rast 3.

Så sammen med John og Arne drog undertegnede først til forsamlingshuset for at få proviant, borde og stole med og siden til containeren, der var opstillet ved stranden på Engelst.

Men først fik den udsendte tid til at tage et smut til Rast 1, der var opstillet ved stranden neden for Råkilde Camping. Her var der virkelig trængsel med kø-dannelser foran boden. Solen skinnede og humøret var højt. Her mødte den udsendte også to 40 års jubilarer, nemlig Per Sohn og Kjeld Brinck. Begge så ud til at være i fin form. Det lykkes også at sige tillykke til brugsuddeler Svend Aage Jacobsen, der fejrede sin 50 års fødselsdag ved at gå Fur Rundt. Også han så ud til at være i fin form.

Tilbage til Engelst, hvor Arne og John havde  gjort boden klar. I det hele taget, var der trængsel, idet folkemusikerne for 20. gang holder deres årlige træf her.  Så akkompagneret til violinspil kunne vi gå i gang med at gøre boden klar. Desværre lå øveteltet nærmest. Her forsøgte en enkelt musikant at gøre sig klar til mødet med det store publikum, - desværre ikke uden omkostninger for de nærmeste naboer.

Allerede ved 11-tiden ankom de første til Rast 3.  Deres ”drivmiddel” er oftest vand og juice og måske et stykke frugt. Når de hører, at der er ca. 5-6 kilometer til mål, så ser de nærmest skuffede ud – ikke længere! Sjældent er de første folk mere en tre sammen. Oftest er de alene, drevet frem af at slå egen rekord  fra sidste år.

Klokken nærmede sig tolv og den udsendte besluttede at aflægge Rast 2 et besøg. På vejen derover sås mørke skyer trække op i sydøst, og netop ankommet til Færkerodde, åbnede himlens sluser sig. I  løbet af et øjeblik skiftede vejret fra solskin til styrtregn. De heldige havde regntøj med, eller fandt et sted at stå i læ, men en del måtte friste tilværelsen under åben himmel. Der var ellers godt gang i grillen og stemningen var høj, da alt ændrede sig. På vejen tilbage lignede sceneriet mest en hær, der var gået i opløsning. Nogle stred sig gennem regnen, mens andre stod op ad træer i det håb, at det ville give lidt læ.

Men heldigvis var det kun en stor byge, og det blev igen opholdsvejr.

Tilbage på Rast 3 var der nu kommet gang i ankomsten af folk. Kaffe, Kaffe og atter kaffe skulle der til, så der måtte konstant hentes friske forsyninger.

Denne anden bølge af folk, der ankom til Rast 3 var typisk folk, som gik mange sammen. Hele familier, vennekredse og naboer kom nu ind i flokke. Mange var drivvåde, men humøret var højt. En enkelt øl og En Gammel Dansk blev det også til.

På grund af regnen blev ankomsten forsinket for mange, men hen ad halv tre tiden gled Rast 3 stille og roligt over i fase 3, hvor bagtroppen kommer ind. Det er selvfølgelig altid farligt at sige noget generelt om folk, men uden overdrivelse kan det vist godt siges, at denne gruppe synes, at 5-6 kilometer er uendeligt langt. Gruppen er også karakteriseret af, at en snaps til det ene ben og en Gammel Dansk til det andet er opskriften på at komme sikkert hjem.

Men ved 16.30 tiden var det lukketid og efter at havde afleveret termokander og andet i forsamlingshuset var det tilbage til havnen, hvor det hele begyndte 9 timer tidligere. Her blev endnu en 40 års jubilar Gunnar ”Splint” overrakt en lille gave, mens ”Chili John” var ved at gøre maden klar, til de mange ventende gæste i teltet.

Hvordan aftenen forløb, er der sikkert mange, der kan fortælle om, men her på redaktionen hylder vi det princip kun at fortælle det, som vi med egne øjne har set, så derfor er beretningen om Fur Rundt slut for denne gang. Blot lige en tak til FFF, hvor Olly ved roret endnu en gang løste opgaven til alles tilfredshed.

23.07.2008
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Til toppen