Menu

Så er første mårhund skudt på Fur

Så er første mårhund skudt på Fur

Lidt over middag den 6. januar 2020 blev den første mårhund skudt på Fur

Lige før jul 2019 fangede Nikolaj Feldagers vildtkamera på Færker Hede ikke bare en mårhund, men to. Gennem tre nætter var de kommet på omtrent samme tidspunkt. Nikolaj kontaktede undertegnede, der henviste til Peter Madsen, som står for Fur Jagtforenings bekæmpelse af mårhunden. Jagtforeningen havde fået to fælder, men da de allerede var opstillet andre steder på øen, så blev løsningen, at Nikolaj lånte en fælde fra Salling Jagtforening. Fælden blev sat op den 2. januar og allerede den 6. januar sendte det tilhørende vildkamera et foto af fælden med en mårhund. Nikolaj kørte straks til Fur og blev dermed den jæger, der først har skudt en mårhund på øen.  Tak til Nikolaj for indsatsen og tak for tilladelse til at bringe foto af begivenheden.

PS. Hvis du har set eller ser mårhund på Fur, må du gerne sende din iagttagelse til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Med venlig hilsen
John Brinch Bertelsen
Tlf. 97 59 35 76

Til toppen