Menu

Vi synger julen ind i Fur Kirke

Vi synger julen ind i Fur Kirke

Søndag eftermiddag d. 15. december havde vi dette års "vi synger julen ind" og denne gang var var det ekstraordinært godt, idet Furs skolekor sang en del julesalmer for os, under ledelse af Stefan Frøkjær Jensen og den nye musiklærer.

Gudstjenesten indledes med, at vi sang den første salme: "Det første lys", og for hvert lys der blev sunget, tændte kirkebetjenten Bent Mølgård et lys, og det var meget festligt.

Herefter gik skolekoret i gang og sang: "Nu tændes tusind julelys", og "Lysets engel går med glans", og derefter en Amerikansk julesang, som musiklæreren havde lært dem.

Der var også 2 unge piger, der sang: "den nat af alle nætter".

Ellers foregik Gudstjenesten på sædvanlig vis, med en masse tekstlæsninger over dagens tekst.

Efter prædikenen sang vi alle sammen: "Juletoner", som vi altid gjorde før i tiden og sluttede med: "Dejlig er jorden".

Jo, det var en skøn oplevelse at være i Fur kirke i dag.

Til toppen

Redaktionen på furnyt.dk kontaktes ved at skrive en email til redaktionen@furnyt.dk - Har du skrevet en tekst og taget et par billeder - så send det endelig til os - så lægger vi det på furnyt.dk

Tekniske spørgsmål om furnyt.dk er du velkommen til at sende til Webmasteren - Jesper Schrøder - jesper.schroder@outlook.com

Har du spørgsmål om medlemsskab og annoncering, så kontakt FurNyts styregruppe ved John Brinch Bertelsen - johnfur@fibermail.dk