Menu

Forædling af mennesket – før og nu

Forædling af mennesket – før og nu

Tirsdag den 19. november 2019 kan du opleve et universitetsforedrag på Fur Museum. Zoofysiolog Tobias Wang fortæller. 

I starten af 1900-tallet spillede biologividenskaben en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik. I dag skaber genterapi og genetiske tests etiske dilemmaer – fx når vi bliver syge, er pårørende, får børn eller fravælger at få dem.

Foredraget bliver livestreamet fra Aarhus Universitet, der har fået støtte fra Carlsberg Fonden til at afholde en serie af offentlige foredrag. Museum Salling, Fur Museum og arbejdsgruppen Fur Foredrag indgår i det samarbejde, der gør det muligt at vise foredraget på Fur.

Du får mulighed for at komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Engagerede forelæsere holder foredrag om alle grene af naturvidenskaben, og du kan komme med. Niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger. Du kan stille spørgsmål til foredragsholderen og efterfølgende læse svarene på nettet på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..  Foredragene bliver IKKE offentlig tilgængelig på nettet efterfølgende. Det er altså kun tirsdag den 19. november, at du kan opleve foredraget om forædling af mennesker før og nu.

Der er gratis adgang til Fur Museums undervisningslokale, hvor John Brinch Bertelsen åbner dørene kl. 18.40. Foredraget begynder kl. 19.00 og varer til kl. ca. 21.00 med 20 minutters pause undervejs. Der kan købes drikkevarer til rimelige priser og arbejdsgruppen Fur Foredrag forkæler deltagerne med hjemmebagt kage.

Deltagere, der kommer fra fastlandet, kan få færgebilletten refunderet. Det kræver forhåndstilmelding til Thea Cox på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Så klarer Thea det praktiske.

 

I løbet af efteråret livestreames yderligere et foredrag på Fur Museum:

Tirsdag 26/11 2019: Luften vi indånder.

 

Yderligere information:

Thea Cox, arbejdsgruppe Fur Foredrag
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Museumsinspektør John Brinch Bertelsen, Fur Museum.
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf. 99 15 69 33.

Senest ændretTirsdag, 12 november 2019 10:06
Til toppen