Menu

Høstfest på Ældrecenteret

Høstfest på Ældrecenteret

Mandag aften d.29-september havde vi alle tiders høstfest i ældrecenterets spisesal, som var helt fyldt med glade mennesker.

Igen i år havde vi Svend Bisgård til at underholde, og det gjorde han godt, så det er nok blevet en fast tradition, at han kommer og spiller for os til vores høstfest, og der findes ingen bedre.
Ind i mellem fællessangene, som vi selv valgte ud fra hans medbragte sanghæfter, spillede han det mest pragtfulde tilpas afdæmpede musik, som det var en stor nydelse at høre på.

Vi fik også en pragtfuld servering, leveret ud fra Regitze ,som bestod af en lækker fiskeanretning som forret, og som hovedret sprængt svinekam med forsk. grønsager, og som dessert fik vi en vidunderlig islagkage.

På et tidspunkt sang Martin og Anette en sang på melodien: "Hvor skoven dog er frisk og stor", med en for os i dag, en helt uforståelig tekst, men godt lavet var den.

Aftenen sluttede med at vi fik kaffe og småkager, men da var klokken også blevet over 22.00, og der var helt sikkert ingen, der gik sultne eller tørstige hjem fra den dejlige fest, vi havde haft og som "Venneforeningens bestyrelse" skal have stor tak for.


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/furnyt.dk/public_html/templates/gk_news/html/com_k2/templates/default/item.php on line 191
Til toppen