Deltag i fotokonkurrencen på Fur
- Skrevet af John Brinch Bertelsen
Indtil udgangen af oktober kan du deltage i en fotokonkurrence under temaet ”Livet på Fur”. Find det motiv, som du synes er karakteristisk for livet på Fur og tag et par gode billeder. Skriv en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. med dine kontaktoplysninger og vedhæft fotografierne som løse jpg-filer. Man kan højest indsende 3 billeder pr. person. Alle billeder bliver offentliggjort på FurNyt. Konkurrencen løber frem til udgangen af oktober, og i begyndelsen af november vil et bedømmelsesudvalg vælge vinderbilledet. Resultatet offentliggøres på FurNyt.dk.
Vinderen får en overnatning med Morgenmad for to på Café Herrens Mark.