Menu

På rumkrydstogt ud i Solsystemet

På rumkrydstogt ud i Solsystemet

Tirsdag den 8. oktober 2019 kan du komme til et universitetsforedrag på Fur Museum. Det bliver astrofysiker Hans Kjeldsen, der tager os med på et rumkrydstogt, hvor vi oplever en række fascinerende naturscenerier i Solsystemet. Vi besøger planeter, deres måner og småplaneter, asteroider og kometer hvor betagende billeder og målinger afslører verdener som er meget forskellige fra Jordens.

Foredraget bliver livestreamet fra Aarhus Universitet, der har fået støtte fra Carlsberg Fonden til at afholde en serie af offentlige foredrag. Museum Salling, Fur Museum og arbejdsgruppen Fur Foredrag indgår i det samarbejde, der gør det muligt at vise foredraget på Fur.
Du får mulighed for at komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Engagerede forelæsere holder foredrag om alle grene af naturvidenskaben, og du kan komme med. Niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger. Du kan stille spørgsmål til foredragsholderen og efterfølgende læse svarene på nettet på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..  Foredragene bliver IKKE offentlig tilgængelig på nettet efterfølgende. Det er altså kun tirsdag den 8. oktober, at du kan komme på rumrejse.

Der er gratis adgang til Fur Museums undervisningslokale, hvor John Brinch Bertelsen åbner dørene kl. 18.40. Foredraget begynder kl. 19.00 og varer til kl. ca. 21.00 med 20 minutters pause undervejs. Der kan købes drikkevarer til rimelige priser. Arbejdsgruppen Fur Foredrag forkæler deltagerne med hjemmebagt kage.
Der er gratis færge til Fur den 8. oktober.

I løbet af efteråret livestreames yderligere seks foredrag på Fur Museum:
Tirsdag 22/10 2019: Snedige bakterier.
Tirsdag 29/10 2019: Viden om vand.
Tirsdag 05/11 2019: Mennesker i klimaets brændpunkter.
Tirsdag 12/11 2019: Hvordan is og vand dannede Danmark.
Tirsdag 19/11 2019: Forædling af mennesket – før og nu.
Tirsdag 26/11 2019: Luften vi indånder.

Yderligere information:
Thea Cox, arbejdsgruppe Fur Foredrag
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Museumsinspektør John Brinch Bertelsen, Fur Museum.
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf. 99 15 69 33.

Til toppen