Menu

Fur Friskole fejrede sin 5 års fødselsdag - Se video

Fur Friskole fejrede sin 5 års fødselsdag - Se video

Omkring 100 børn og voksne mødte op lørdag eftermiddag den 7. september på Fur Friskole for at fejre, at skolen har eksisteret i fem år. Kl. 14 bød skoleleder Bente de fremmødte  i friskolens gymnastiksal  velkommen og takkede for al den velvilje og støtte friskolen havde mødt i de fem år. Derefter lagde skolens musikhold for med at spille og danse til "Marken er mejet…”, mens de mange fremmødte sang med.  Det var samtidig et goddag til skolens nye musiklærer Anders Øvre Kappel.

Her efter var der kaffebord med masser af kager, som forældrene havde bidraget med. Efter taler af friskolen formand, og den tidligere elev, Dagmar, der lige er startet på gymnasium i Skive. Dagmar fortalte om, det skifte det var, da skolen gik fra at være en folkeskole til at være en friskole. Pludselig var lærerværelset et sted, hvor eleverne godt måtte komme ud at have en egentlig grund til det. Efter kaffebordet foregik de øvrige aktiviteter i det fri.  Her var støvlekast, kæpheste væddeløb m.m.. Største trækplaster var en vandbalje med et siddebræt over, som blev udløst når en bold ramte udløsermekanismen. Mange både forældre, lærere og elever måtte en tur i baljen. Til slut blev der vist en videofilm med klip fra de fem år. Alle glædede sig over, at det var første dag i lang tid, hvor det ikke regnede og tilmed skinnede solen det meste af eftermiddagen.

Knud Peder Jensen

Se video: https://youtu.be/H2Y3DtUSOX0


Til toppen