Menu

Besøg af "Det sejlende Sømandshjem" i Fur Havn

Besøg af "Det sejlende Sømandshjem" i Fur Havn

I weekenden  d. 7-9 september var sømandsmissionens sejlende skib på besøg i Fur havn.

Før i tiden havde der været et sømandshjem i alle de store havnebyer, men desværre er det gået sådan, at der nu kun er tre tilbage: Frederikshavn. Ålborg og København.

Derfor tog sømandsmissionen det pragtfulde gode tiltag i 2007 at købe et af marinens orlogsskibe og indrette det til sejlende sømandshjem, hvor de sejler rundt til 15-20 havne og holder åbent skib, som en erstatning for de nedlagte sømandshjem.

Jeg var om bord på skibet som var pragtfuldt indrettet, og fik en snak med skibets kaptajn som hed Leif Rasmussen om, hvordan det hele fungerer. Han havde været fisker og sømandsmissionær, inden han fik jobbet som ansvarlig og skibsfører på Skibet, som hed:"Bethel".

Foruden kaptejnen var der også nogle frivillige med, og én af dem var Harry Harregård, som jeg kender fra missionsarbejdet. Han var nu pensionist og var med som frivillig, og var meget glad for det. De var i alt 5 personer om bord, som alle var glade for deres job.

Desværre var der ikke rigtig nogen, der vidste at de ville være her, men de fortalte, at de næste år havde planer om at komme i flere dage og invitere folk til at komme og være med til møder, som vi alle må komme og deltage i, og det kan vi godt glæde os til.

De ville deltage i årets træskibssejlads næste week.end, men da er der ikke plads til, at de kan komme til kaj.

Det var en stor glæde for mig at besøge skibet og se, at deres arbejde bære frugt.

Til toppen