Menu

Sommeraktiviteter for hele familien på Fur Museum - Fur Museum har masser af aktiviteter i uge 28-31

Sommeraktiviteter for hele familien på Fur Museum - Fur Museum har masser af aktiviteter i uge 28-31

Fur Museum
Nederby 28, 7884 Fur

Fossiljagt - mandag-fredag kl. 14.00-15.30 i uge 28, 29, 30 og 31  Mødested: P-pladsen ved Stendal Høje

Kom med Fur Museums geologer på fossiljagt i det 55 millioner år gamle moler og se, om I finder Danekræ eller forstenet fiskebæ.

Moleret har et rigt indhold af spændende fossiler (forsteninger) og med et minimum af viden og lidt tålmodighed er det muligt at gøre spændende fund. Disse kan fortælle meget om, hvordan verden så ud for 55-54 millioner år siden.

I følgeskab med museets geologer/naturvejledere kan du komme med ud at lede efter fossiler i moleret.

Find dit eget fund af enestående kvalitet. På turen fortælles om et af verdens sjældneste jordlag, moleret. Fossiljagten henvender sig til såvel store som små. Turen afsluttes med en vulkandemonstration.

Husk praktisk fodtøj, poser til fund og evt. en gammel smørrebrødskniv.

Børn under 8 år deltager gratis i Fossiljagterne mens det koster 40,- kr. for voksne/unge. Billet kan købes i museumsbutikken.

Mødested for Fossiljagterne er P-pladsen ved Stendal Høje (følg skiltene til Bette Jenses Hyw fra færgen).

Museet er åbent alle ugens dage kl. 10-17, og hverdagene i uge 28, 29, 30 og 31 kan man kl. 10.00-13.30 følge geologen rundt i udstillingerne og høre om moler, fossiler, vulkaner og få bedømt egne fund. Det er gratis at få bedømt fund, ønsker man at se museet, koster det normal entré.

Tirsdag, onsdag og torsdag i uge 29, 30 og 31 kan man opleve sommermarked i museumshaven med boder med salg og demonstration af gamle håndværk og gøremål. Aktiviteterne, som er for både børn og voksne, kan ses, høres og lugtes!

Få en heldagsoplevelse og tag frokostkurv, madpakke og drikkevarer med. Der er borde og bænke i museumshaven og under pavillonerne.

Se mere på https://www.furmuseum.dk

 

Senest ændretTorsdag, 04 Juli 2019 15:33
Til toppen

Redaktionen på furnyt.dk kontaktes ved at skrive en email til redaktionen@furnyt.dk - Har du skrevet en tekst og taget et par billeder - så send det endelig til os - så lægger vi det på furnyt.dk

Tekniske spørgsmål om furnyt.dk er du velkommen til at sende til Webmasteren - Jesper Schrøder - jesper.schroder@outlook.com

Har du spørgsmål om medlemsskab og annoncering, så kontakt FurNyts styregruppe ved John Brinch Bertelsen - johnfur@fibermail.dk