Næste LAG-ansøgningsfrist er 3. september 2019
- Skrevet af Jesper Schrøder
LAG-tilskud ▪ Nu er vi klar til vores næste ansøgningsfrist. Den er den 3. september 2019. Vi har også en frist den 14. november 2019 og igen den 19. marts 2020.
Vi giver investeringstilskud til virksomheder, støtter erhvervsudvikling og giver også tilskud til fx bosætningsprojekter og andre ø-projekter med ”stærk lokal forankring”.
Med de særlige FLAG-tilskud kan vi støtte havneprojekter, maritim turisme og fiskeri.
Pengene kommer fra landdistriktsprogrammet (LAG) og hav- og fiskeriudviklingsprogrammet (FLAG), og Erhvervsstyrelsen står for den juridiske kontrol og giver det endelige tilsagn om tilskud.
For at få en foreløbig vurdering af projektideen er det altid en god idé at kontakte LAG Småøernes koordinator, Morten Priesholm, inden man sender en ansøgning. Han kan blandt andet vejlede om reglerne og om vores målsætninger og indsatsområder. Morten kan kontaktes på tlf. 22 32 84 93 og Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
- LAG-tilskuddet kan højest udgøre 50 pct. af projektets udgifter.
- Tilskuddet udbetales af Erhvervsstyrelsen ved projektets afslutning – når alle udgifter er afholdt. Dog kan "erhvervsprojekter med tilsagn på 200.000 kr. eller derover" få udbetalt en rate undervejs i projektet.
- Når LAG-bestyrelsen har vurderet og godkendt projektet og ansøgningen, er det Erhvervsstyrelsen, der kan give det endelige tilsagn om tilskud.
- Man skal regne med, at der går 4-6 måneder fra LAG Småøernes ansøgningsfrist, til man har svar fra Erhvervsstyrelsen
- LAG-ordningen stiller krav til ansøgning, dokumentation, afrapportering og regnskab.
FLAG-midlerne (fra hav- og fiskeriudviklingsprogrammet) kan anvendes til projekter på 11 småøer: Agersø, Anholt, Birkholm, Fur, Hjortø, Omø, Orø, Sejerø, Strynø, Venø og Årø.