Logo
Udskriv denne side

Nyt fra FFF

FurNyt har modtaget et nyhedsbrev fra formanden for FFF, Olly Ekstrand om de kommende måneders arrangementer. Det lyder:

”Vi lægger ud med træskibssejladsen der i år løber af stabelen på Fur fredag d. 12 september. I år er det så 20 gang skibene anløber Fur havn da man det første år lagde til i Nykøbing, men vi valgte jo sidste år at følge de andre med hensyn til jubilæumsarrangementet så i år er det hele som det plejer

FurNyt har modtaget et nyhedsbrev fra formanden for FFF, Olly Ekstrand om de kommende måneders arrangementer. Det lyder: 
 
”Vi lægger ud med træskibssejladsen der i år løber af stabelen på Fur fredag d. 12 september. I år er det så 20 gang skibene anløber Fur havn da man det første år lagde til i Nykøbing, men vi valgte jo sidste år at følge de andre med hensyn til jubilæumsarrangementet så i år er det hele som det plejer.

Helt som det plejer er det dog ikke da vi i år har valgt at det store telt skal rejes på havnen i stedet for på brohovedet. Det har ikke noget med molens sørgelige tilstand at gøre, men derimod elementernes rasen.

Sidste år var teltet ikke mindre end to gange ved at blæse i havnen for os, til sidst måtte vi fylde en varebil med øl fustager og binde den til teltet for at forhindre teltet endte i fjorden og hvad der var værre nede på de gamle flotte skibe hvis besætning sov de uskyldiges søvn under dæk.

I teltet vil vi bespise de mange sultne søfolk og derudover er der som vanligt musik og dans hvor alle er velkomne til en snak med sejlerne. i år spiller Most, Charlie og Birger op og da vi nu er en stor kommune er det et helt lokalt band selvom Most har hentet de andre drenge udenø's fra.

Vi håber på godt vejr og en dejlig stemning på havnen hvor der allerede fra kl. ca. 15.00 vil være noget at se på.
Vi er opmærksomme på at teltet fylder meget på havnekajen, men det er den løsning vi må bruge til vi ad åre måske kunne få en festplads et andet sted på havneområdet.

Nu til næste arrangement, der bliver en fest for de frivillige hjælpere der hvert år stiller op og knokler hver gang foreningerne kalder.
Festen vil blive afholdt i Forsamlingshuset lør. d. 25 oktober hvor foreningerne er vært ved et måltid mad og er ved at spare samme til lidt musik så der kan blive lejlighed til en svingom. Dette arrangement vil blive annonceret i dagspressen ( læs annoncebladet) senere.

Til sidst skal nævnes at vi den 15 november får besøg af Lars Lilholt i Fur Forsamlingshus et arrangement vi ser meget frem til.

Det var en lidt sjov måde aftalen kom i stand på, men sidste år eftersøgte vi gode ideer til hvem der skulle spille på Fur. Der kom rigtig mange gode forslag også rigtig mange dyre forslag og på et tidspunkt kom der en mail fra uddeleren der havde været i kontakt med Lars Lilholts maneger. Lilholt giver hvert år ca. 6 solokoncerter og se der kunne vi være med både med hensyn til plads og rent økonomisk, så vi satte straks foreningernes faste BOOKER Hans Panduro i gang med arbejdet og Hans fik på falderebet( for de er hurtigt udsolgt) hevet en kontrakt i .land.

Billetterne vil blive solgt når træskibssejladsen er overstået og der vil blive annonceret i annoncebladet.
Det vil blive efter først til mølle princippet og biletterne kan ikke forudbestilles.”

19.08.2008
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

furnyt.dk - 2019-2020 - All rights reserved.