Notice: Use of undefined constant K2_BUILD_ID - assumed 'K2_BUILD_ID' in /var/www/furnyt.dk/public_html/administrator/components/com_k2/helpers/html.php on line 350
Furnyt har spurgt: Hvorfor har I købt hus på Fur ?
Menu

Notice: Undefined property: stdClass::$imageGeneric in /var/www/furnyt.dk/public_html/components/com_k2/views/item/view.html.php on line 663

Furnyt har spurgt: Hvorfor har I købt hus på Fur ?

Det giver jo grund til eftertanke. Selvfølgelig ved vi og har fortalt/snakket med familien om, hvorfor vi har købt hus på Fur; men pludselig bliver det mere offentlig. Andre har
interesse i at høre hvorfor vi har købt hus på Fur.

Men først - hvem er vi? Vi hedder Jan og Anna-Esther Nielsen (født Johannesen) og købte huset Henrichsens Vej 6 i april 2018.

Vi har i flere år snakket om at købe sommerhus; men vores opmærksomhed har været rettet mod Vestkysten. Fordi vi havde en idé om, at det var i en overkommelig afstand fra vort hjem i Fredericia. Vestkysten forbinder vi med hav, store vidder, blæsten der rusker dig godt igennem og frihed.

Hvad gjorde så, at det blev Fur? Anna-Esther er fra Fur; men har ikke boet på øen siden 1982, - ynder at sige: “Jeg er den eneste af  os seks søskende, der er flyttet hjemmefra.” Vi har igennem årene haft base på Sønderhedevej 8, når vi var på besøg på Fur. Da basen forsvandt i sommeren 2015, blev vi pludselig afhængige af, at kunne få logi hos familien. Der er jo masser af  familie, der var villige til at stille en seng til rådighed, når vi kom til Fur; men vi følte ikke det gav den samme mulighed for at komme rundt til resten af  familien.

Ønsket om sommerhus blev større og Jan luftede så idéen om at købe et hus på Fur. Det skulle lige snakkes igennem i hjemmet i Fredericia; men også med vores tre døtre, for hvis vi købte et hus/sommerhus på Fur skulle det på sigt blive deres hus. Altså os to “gamle” havde brug for, at de gav udtryk for, at de ville bruge et hus på Fur også fremadrettet.

Der var heldigvis enighed i HELE familien om, at det var en god idé, at få et hus på Fur. 

Huset på Henrichsens Vej blev vi opmærksomme på ved en tilfældig bemærkning fra familien. Da vi besøgte huset første gang kunne vi bare mærke, at her kunne vi godt tilbringe mange timer. Vi havde det godt i huset. Der gik ikke lang tid, så var huset vores.

Hvordan er det så, at have hus på Fur?

For os er det FRIHED.

Frihed til at tage til Fur uden at skulle aftale det med familien, men samtidig også
mulighed for at være tæt på og sammen med familien.
Frihed til at tage til Fur uden at nogen ved det.
Frihed til at kunne droppe ind hos familien og få en kop kaffe.
Frihed til uformelle/uplanlagte besøg hos og af  familie, venner, naboer.
Frihed til at holde fri. Fri fra arbejde, fri fra familien.
Frihed til at nyde naturen, gåture, stranden og vandet.
Mulighed for at deltage i sociale arrangementer på Fur.

Huset på Fur bliver brugt til at holde weekend midt på ugen, når det passer ind i vores arbejdsliv. Vi tilbringer kvalitetstid med børn og børnebørn. Selvom det er forbundet med arbejde, at have to hjem. 

Hjem til Fur betyder for os: afslapning, tid til familien på Fur, frihed, opladning af  kroppens reserver/batterier.
Hjem til Fredericia betyder: arbejdsliv, teater, bio, caféture og en travl hverdag.

Har vi fortrudt? NEJ vi nyder hvert et øjeblik vi tilbringer i huset på Fur.  

For os er Fur ikke nyt og ukendt. Vi kender øen, og vi mener også, at furboerne kender os.  Vi glæder os til at tilbringe mange timer på Fur i årene fremover - allerede i løbet af  det første år som husejere har vi været på Fur 11 ud af  årets 12 måneder.

Til toppen