Logo
Udskriv denne side

Næste frist for ansøgning til LAG Småøerne

Næste frist for ansøgning til LAG Småøerne

Næste LAG-frist er fredag den 10. januar 2019

LAG Småøerne giver investeringstilskud til virksomheder, støtter erhvervsudvikling og giver også tilskud til fx bosætningsprojekter og andre ø-projekter med ”stærk lokal forankring”.
 
Med de særlige FLAG-tilskud kan vi støtte havneprojekter, maritim turisme og fiskeri.  

Pengene kommer fra landdistriktsprogrammet (LAG) og hav- og fiskeriudviklingsprogrammet (FLAG), og Erhvervsstyrelsen står for den juridiske kontrol og giver det endelige tilsagn om tilskud.

For at få en foreløbig vurdering af projektideen er det altid en god idé at kontakte LAG Småøernes koordinator, Morten Priesholm, inden man sender en ansøgning.  Han kan blandt andet vejlede om reglerne og om vores målsætninger og indsatsområder. Morten kan kontaktes på tlf. 22 32 84 93 og Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Nogle af Erhvervsstyrelsens LAG og FLAG-regler er samlet i en kort vejledning på syv sider. Her finder man betingelserne for ansøgning og de vigtigste regler for gennemførelse og for udbetaling af tilskud. Find den korte vejledning her (link til pdf-dokument): www.livogland.dk/files/dokumenter/nyk_eumidler_enkelt_72dpi_kort_vejledning_a4.pdf

Her på hjemmesiden kan man under punktet LAG-tilskud finde vores målsætninger og indsatsområder samt en gennemgang af LAG-reglerne. Man skal bl.a. være opmærksom på:
LAG-tilskuddet kan højest udgøre 50 pct. af projektets udgifter.
Tilskuddet udbetales af Erhvervsstyrelsen ved projektets afslutning – når alle udgifter er afholdt.  Dog kan "erhvervsprojekter med tilsagn på 200.000 kr. eller derover" få udbetalt en rate undervejs i projektet.

Når LAG-bestyrelsen har vurderet og godkendt projektet og ansøgningen, er det Erhvervsstyrelsen, der kan give det endelige tilsagn om tilskud.
Man skal regne med, at der går 4-6 måneder fra LAG Småøernes ansøgningsfrist, til man har svar fra Erhvervsstyrelsen
LAG-ordningen stiller krav til ansøgning, dokumentation, afrapportering og regnskab.

FLAG-midlerne (fra hav- og fiskeriudviklingsprogrammet) kan anvendes til projekter på 11 småøer: Agersø, Anholt, Birkholm, Fur, Hjortø, Omø, Orø, Sejerø, Strynø, Venø og Årø.

Find vejledning og ansøgningsskema – og læs mere om LAG Småøernes tilskud her: http://lag-smaaoerne.blogspot.dk/p/lag-tilskud.html

Senest ændretOnsdag, 05 december 2018 13:15
furnyt.dk - 2019-2020 - All rights reserved.