Menu

Fernisering i Karolines Hus - fredag d. 27. april kl. 14 – 17.

  • Skrevet af 
Fernisering i Karolines Hus - fredag d. 27. april kl. 14 – 17.

Udstilling:  Fem Højerkunstnere rykker til Fur!
27.04.18 – 24.06.18.
Bodil Arbjerg Lundby, Jytte Lysgaard, Nini Duncan, Mogens Davidsen, Birgitte Valentin.


03.03.18. – 21.10.18.
Havekunst v/Klaus Jensen

 

Bodil Arbjerg Lundby
arbejder gerne i og med naturen og ser en udfordring i ikke blot at beherske naturens materialer, men at spille med i dets begrænsninger og mange muligheder.

At arbejde med kul og sten som Bodil Arbjerg Lundby gør, er ikke tilfældigt. Hun holder af naturen, dens kræfter og materialer. Kul og sten har det tilfælles, at de er rå og kompromisløse. I hendes arbejdsproces er der således ingen fortrydelsesret - bordet fanger!
Bodil Arbjerg Lundby har en lang række udstillinger bag sig både i Danmark og udlandet bla. Tyskland, Færøerne, Grønland, Holland og Belgien.
Endvidere har hun udstillet på flere anerkendte censurerede udstillinger herunder Kunstnernes Sommerudstilling og er netop optaget på Den 10. Meldorfer Culturpreis i Tyskland.
Bodil Arbjerg Lundbys skulpturer kan ses bla. på Højer Torv, Rødding Centret og i Helge Engelbrehts Mariehaven i Ansager. Hun er medlem af Dansk Billedhugger Samfund og deltager i DBS Biennale i Dronninglund Kunstcenter denne sommer.
På udstillingen i Karolines Hus kan ses både skulpturer og tegninger.




 
Jytte Lysgaard
skaber smukke fade, vaser skåle og krukker.  Og hvor god en fornemmelse er det ikke at anrette frugter på et fad, der er æstetisk, sanseligt og godt for øjnene?
Syntesen af funktionalitet og æstetiker noget japanerne har kultiveret til perfektion. Det er også herfra Raku-teknikken er opstået.
Denne teknisk uhyre vanskelige proces, hvor man aldrig kan være helt sikker på slutresultatet, er blevet et af Jytte Lysgaards kendetegn som keramiker.
Formerne er som taget ud af Vilhelm Lundstrøms fra dennes klassiske periode. Vaser skåle og krukker i geometriske former med et elegant og dynamisk spil mellem det konkave og det konvekse og mellem masse og tomrum. De fleste af objekterne er cirkelrunde, ovale eller kegleformede, M´men Jytte Lysgaard skaber også smukke halvmåneformede skåle, der minder om både.
Jytte Lysgaards farver er et kapitel for sig. De kan være utroligt lysende med et perlemorsskær i turkise, smaragdgrønne og ultramarine toner, der gør dem næsten orientalske. Men de kan også ligne farven på de objekter , vi finder i Nationalmuseets oldtidssamling. Objekter med dybe sortbrune nuancer passende til Nordens vinterkolde klima.





Nini Larsen Duncan
er en stilheds-elskende københavner, som flyttede til Højer for 15 år siden. Hun faldt omgående til i Højer, ikke mindst fordi de mange andre kunstnere straks indlemmede hende i deres forening og sociale liv.
Nini Duncan er autodidakt maler. Bevæger sig gerne ud og ind af flere stilarter. Begyndte først at male da hun var omkring de fyrre. I en årrække underviste hun i moderne ikoner, sideløbende med malekarrieren. Siden blev malerierne meget figurative. Først var det blomsterne, som var de foretrukne motiver. Et af de store blomsterværker: Tiden Går, fra 2013, som er med her i Karolines hus, kom ind på Kunstnernes Sommerudstilling i Janus Bygningen i Tistrup. Hun har udstillet i Bruxelles, London, København og rundt omkring i Sønderjylland.
Senere blev dukkerne symboler for mennesket og dets ikke altid charmerende adfærd: Krig/vrede: to dukker med ryggen til hinanden foran det sønderbombede Berlin. Vreden er her begyndelsen til krig og udslettelse.  Mobning/gruppepress: en flok dukker som ser i alle andre retninger end til ofret, der tydeligvis har brug for hjælp. Manipulation/marionetfører tendenser: Kæmpedukken symboliserer overmagten, som holder de små dukker i snore og bestemmer deres adfærd.







Mogens Davidsen
Uddannelse: Kolding Kunsthåndværkerskole 1984-88
som keramisk formgiver.
Er i dag lidt af en multikunstner; beskæftiger sig med:
Keramik
Skulpturer udført i bronze
Olie Maleri
Grafik

Inspirationen henter han i natur/landskabet og i menneskekroppen.





Birgitte Valentin
Mange danske malere har gennem tiden skildret vores landskab med flotte panoramaer, der viser vores kyster, enge, bakker og fjorde.
Birgitte Valentin griber det anderledes an. I stedet for fugleperspektivet går hun helt tæt på motivet. Så tæt, at horisonten og den åbne baggrund forsvinder til fordel for en skildring af det nære: den store variation af blomster og skovbunden fuld af mosser, lav, rødder, bregner og andre planter. Den nordiske natur. Er der dyr til stede, glider de nærmest i et med omgivelserne. Det er ikke dem, der har hovedrollen.

Tæt på bliver alt mere intimt. Men også en smule uhyggeligt. Når Birgitte Valentin zoomer ind på motivet, lukker rummet sig samtidigt. Grantræerne spærrer af for udsigten og gør alt mørkere. På én gang mere barsk og mere melankolsk. Men kun for et kort øjeblik. Så begynder øjet at opdage det fantastiske linjespil i planternes og træernes konturer, og man ser, hvor nærmest neon skinnende blomsterne oplyser skovens brungrønne vegetation.
Det vigtigste er den følelse og den stemning, man kommer i ved at fordybe sig i maleriernes tætte væv af vegetation, klipper, tusmørkelys og blomsternes juvelagtige farvepragt. Nordens magiske verden.

Feb. 2014. forkortet af TM april 2018.
Tom Jørgensen, kunstanmelder ved Jyllands Posten og redaktør af Kunstavisen

 

Senest ændretTorsdag, 26 april 2018 13:47
Til toppen