Menu

Peter Spillemand Thomsen underholdt på Fur Ældrecenter

Peter Spillemand Thomsen underholdt på Fur Ældrecenter

Vi havde en fantastisk skøn eftermiddag i Venneforeningen i ældrecenterets spisestue fredag den. 16. april, da vi havde besøg af den forhenværende lærer og historiker Peter Spillemand Thomsen, der nu bor i Harrebjerg i Salling.

Han fortalte, at han var opvokset i Sdr. Tranders lidt syd for Ålborg by, der hvor Ålborg gymnasium og Universitetshospitalet nu ligger.

Her havde hans forældre et gartneri, hvorfra han fortalte en masse sjove erindringer fra sin barndoms- og skoletid. Nu var det hele opslugt af storbyen.

Herefter var han lærer i Woel ved Silkeborg, samtidig med at han havde en aktiv karriere som musiker og sangskriver.
Han har skrevet og sat musik til en masse dejlige sange, bl.a. en del ret ukendte af Jeppe Aakjærs sange.
Han havde medbragt et sangprogram, der skildrede hans opvækst på en meget sjov og folkelig måde.
Det var et såkaldt musikalsk foredrag, der skildrede tiden fra 1953 - 1968.
Det første kaldte han: "Da onkel Jens fik fjernsyn", og ellers indflettede han en masse sange, der passede til foredraget.
Vi sluttede med: "Barndommens land"

Det havde virkelig været en fantastisk skøn eftermiddag.


Til toppen